1.

Foreningen Rejsearbejderne.dk mener, at L 90 rammer social skævt hvad angår lempelsen af elvarmeafgiften til husholdninger fra 15,8 øre pr. kWh i 2021 til 0,8 øre pr. kWh.

Foreningen anfører, at rejsearbejdere, der har en elopvarmet elbolig ikke vil få samme fordel af den foreslåede lempelse af elvarmeafgiften, da deres elforbrug ligger under 4.000 kWh årligt. Foreningen anfører også, at fastlæggende campister kommer til at betale elafgift både i hjemmet og på campingpladsen.

Foreningen påpeger endvidere, at samme problemstilling gør sig gældende for enlige og folkepensionister i elopvarmede boliger og foreslår, at disse får et årligt fradrag svarende til varmehjælpen for pensionister frem for at betale elvarmeafgift af det årlige elforbrug som overstiger 4.000 kWh.

Kommentar Den almindelige elafgift udgør 89,2 øre pr. kWh i 2020, men sænkes gradvist til 78,9 øre pr. kWh i 2025 (2020-priser), som følge af Energiaftale 2018.

I elopvarmede helårsboliger, sommerhuse og ferielejligheder til eget brug betales der i 2020 en elvarmeafgift på 21,0 øre pr. kWh af den del af elforbruget, som overstiger 4.000 kWh om året, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. Med Klimaaftalen for erhverv og industri mv. 2020 lempes elvarmeafgiften til 0,8 øre pr. kWh for husholdninger pr. 1. januar 2021.

Det er en betingelse for at anvende elvarmeafgiften, at helårsboligen mv. er registreret som elopvarmet i Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det er derudover en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger mv., jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Med gældende regler betales der således i elopvarmede boliger almindelig elafgift (89,2 øre pr. kWh) af de første 4.000 kWh, mens der for forbrug herudover betales elvarmeafgift (0,8 øre pr. kWh).

Grænsen på 4.000 kWh er fastsat ud fra, at 4.000 kWh anses for at svare til en gennemsnitlig husholdnings årlige elforbrug til andet end varme. Der kan dog være variation heri afhængig af husstandens størrelse mv. Desuden er grænsen en administrativ simpel måde at differentiere mellem el anvendt til henholdsvis varme og andre formål.

Det vurderes administrativt vanskeligt at fastsætte særskilte grænser på baggrund af husstandens størrelse eller indkomst. Der kan fx være enlige med en stort varmeforbrug, ligesom der kan være familier med et lavt varmeforbrug.

Dertil kommer, at fordelingsmæssige hensyn varetages mest hensigtsmæssigt gennem indkomstskattesystemet eller tilpasning af offentlige udgifter.