Tommy Ahlers
 svarer 
Dan Jørgensen

Tommy Ahlers (V) og Carsten Kissmeyer (V) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, hvorfor der indføres effektiviseringskrav på både anlægs- og driftsomkostninger for klimatilpasningsprojekter, når formålet med at sende et anlægsprojekt i udbud netop er at sikre den mest omkostningseffektive løsning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 98, Spørgsmål 16
Vil ministeren uddybende redegøre for, hvorfor der indføres effektiviseringskrav på både anlægs- og driftsomkostninger for klimatilpasningsprojekter, når formålet med at sende et anlægsprojekt i udbud netop er at sikre den mest omkostningseffektive løsning?

Svar fra torsdag den 10. december 2020
Som det er i dag, så stilles effektiviseringskravet til selskabernes samlede ramme (dog eksklusiv såkaldte ikke-påvirkelige omkostninger), da selskaberne netop bedst selv ved, hvor det giver mest mening at effektivisere.

Jeg vil desuden henvise til mit svar på spørgsmål 8, hvor det uddybes, hvorfor tillæg til selskaberne til alle typer klimatilpasningsprojekter skal omfattes af effektiviseringskrav.

Det fremgår bl.a. også, at valget af løsning kan være mere eller mindre hensigtsmæssig uanset om løsningen gennemføres ved udbud eller af selskabet selv. Effektivitet opstår både fordi, et selskab køber effektivt ind, og fordi selskabet organiserer produktionen mere effektivt, f.eks. ved at anvende andre investeringsgoder end de sædvanlige eller i andre kombinationer end sædvanligt.
0:000:00