svarer 
Nick Hækkerup

Retsudvalget spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til henvendelsen af 8/12-20 fra Kasper Ankjærgaard, læge, ph.d., vedrørende komplikationer ved omskæring af drenge

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 7, Spørgsmål 8
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/12-20 fra Kasper Ankjærgaard, læge, ph.d., vedrørende komplikationer ved omskæring af drenge, jf. B 7 - bilag 11?

Svar fra onsdag den 13. januar 2021
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, som har oplyst følgende:

”Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:

”Kasper Linde Ankjærgaards bemærker, at notatet om ikke-terapeutisk omskæring undervurderer komplikationsraten.

Kasper Linde Ankjærgaard fremhæver flere studier som han baserer sin kritik på. Studierne kender styrelsen ikke kvaliteten af, og litteraturen har ikke gennemgået en systematisk kvalitetsvurdering og været underlagt faglig vurdering.

Styrelsen henviser fortsat til konklusionen i notatet om ikke-terapeutisk omskæring af drenge samt høringsnotatet hertil fra februar 2020. Videre bemærker styrelsen, at notatet fra 2020 gør klart, at opgørelsen over komplikationer mangler langtidsopfølgninger og at komplikationer i fremtidige studier bør rapporteres mere stringent.

Der er risiko for komplikation ved et kirurgisk indgreb og bedøvelse. Derfor er det centralt at følge komplikationer i forbindelse med ikke-terapeutisk omskæring og fremme at de rette kompetencer og hygiejniske forhold er tilstede, når indgrebet finder sted. Hvad angår forekomsten af komplikationer i forhold til alder, henviser styrelsen til sit svar på samrådsspørgsmål 1 af den 17. november 2020.” Sundheds- og Ældreministeriet kan henholde sig til styrelsens bidrag og kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til forekomsten af komplikationer i forhold til alder, henviser til sit bidrag herom, som fremgår af Sundheds- og Ældreministeri2 ets notat Alders betydning for komplikationer ved omskæring af drenge, jf. REU B 7 – bilag 5.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden vedlagt følgende dokumenter til brug for udlevering til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet:



Sundheds- og Ældreministeriets notat Alders betydning for komplikationer ved omskæring af drenge.”
0:000:00