Karina Adsbøl
 svarer 
Astrid Krag

Karina Adsbøl (DF) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, om ministeren vil yde teknisk bistand til to ændringsforslag til lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 17, Spørgsmål 12
Vil ministeren yde teknisk bistand til to ændringsforslag til lovforslaget? Det drejer sig om følgende:

– Ændringsforslag der sikrer, at man kan bevare eksisterende hjælp, såfremt der ikke er truffet afgørelse efter det fyldte 18. år, så man ikke risikere at stå uden hjælp eller mangle hjælp til at få sin hverdag til at fungere?

– Ændringsforslag der sikrer en klageadgang, såfremt der ikke er taget stilling til, hvilken hjælp man er berettiget til inden det 18. år.

Svar fra onsdag den 9. december 2020
”Vil ministeren yde teknisk bistand til to ændringsforslag til lovforslaget? Det drejer sig om følgende:

– Ændringsforslag der sikrer, at man kan bevare eksisterende hjælp, såfremt der ikke er truffet afgørelse efter det fyldte 18. år, så man ikke risikere at stå uden hjælp eller mangle hjælp til at få sin hverdag til at fungere?

– Ændringsforslag der sikrer en klageadgang, såfremt der ikke er taget stilling til, hvilken hjælp man er berettiget til inden det 18. år.” Svar:

I spørgsmålet anmodes om teknisk bistand til to ændringsforslag.

Ud fra formuleringen af spørgsmålet lægges det til grund, at det ene ændringsforslag – ændringsforslag 1 (bilag 1) - skal sikre adgang til, at unge i målgruppen for L 17 kan beholde den hjælp efter serviceloven, som de er tilkendt, inden de fylder 18 år. Dette vil skulle ske i en periode efter, de er fyldt 18 år, hvis kommunalbestyrelsen ikke har sikret, at forberedelsen af overgangen er afsluttet, så kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om og iværksætte fremtidig hjælp og støtte umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år.

Ud fra formuleringen af spørgsmålet lægges det til grund, at det andet ændringsforslag – ændringsforslag 2 (bilag 2) - skal sikre adgang til, at unge i målgruppen for L 17 kan klage til Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen ikke, inden den unge fylder 18 år, har taget stilling til, hvilken hjælp der kan iværksættes umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år.

Udkast til to ændringsforslag med dette indhold er vedlagt. Mine bemærkninger til ændringsforslagene fremgår nedenfor.

Lovforslag L 17 har i den fremsatte form – i overensstemmelse med den politiske aftale (Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023)

– til formål at sikre, at kommunerne påbegynder forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. Lovforslaget præciserer desuden kommunernes ansvar for at sikre, at forberedelsen er tværgående og helhedsorienteret samt, at forberedelsen sker i dialog med den unge og dennes forældre.

Men det følger ikke af den politiske aftale, at der skal indføres en ret til at beholde bevillinger efter børnebestemmelserne, efter den unge er fyldt 18 år, eller at der indføres en ny adgang til at klage over processkridt i forbindelse med forberedelsen af overgangen til voksenlivet.

Som det også fremgår af mine tidligere svar på SOU L 17 – spm. 3 af 27. november 2020 og SOU L 17 – spm. 11 af 8. december 2020, vil såvel indførelse af en klageadgang som indførelse af en ret til at bevare eksisterende hjælp efter børnebestemmelserne, efter den unge er fyldt 18 år, desuden formodentligt medføre økonomiske merudgifter for kommunerne, som ikke kan dækkes af den ramme, som vi med den politiske aftale har afsat til lovforslaget.

Ændringsforslagene vil dermed pålægge kommunerne forpligtelser og skabe rettigheder for de unge, som ligger uden for det politisk aftalte, lige som ændringsforslagene indeholder nye elementer, som ændrer væsentligt på grundlaget for den aftale med KL om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, som blev indgået forud for lovforslagets fremsættelse.

Jeg kan af ovennævnte grunde ikke støtte de to ønskede ændringsforslag.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi efter min opfattelse tager et stort og vigtigt skridt i retning af at sikre en god overgang til voksenlivet for unge med handicap med det nuværende lovforslag.

Med dette lovforslag er vi nemlig med til at sikre, at kommunerne har en særlig opmærksomhed på at skabe en god og velforberedt overgang til voksenlivet for netop denne gruppe af unge. Det er min klare forventning, at det vil forbedre sagsbehandlingen i disse vigtige sager, og at vi med lovforslaget skaber reelle forbedringer, som vil komme både unge med handicap og deres forældre til gode.

Som jeg også nævnte under førstebehandlingen af lovforslaget den 13. november 2020, ønsker jeg at følge op på lovforslaget, og på hvordan det udfoldes i praksis i kommunerne. Jeg vil derfor bede Ankestyrelsen om at gennemføre en opsamling på kommunernes implementering af lovforslaget i 2023.
0:000:00