1. februar 2021 kl. 08.00Ministersvar
Karina Lorentzen Dehnhardt svarer Nick Hækkerup
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om der er afsat finansiering af udgifterne til Kriminalforsorgen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 141, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, om der er afsat finansiering af udgifterne til Kriminalforsorgen, eller om beløbet skal holdes indenfor Kriminalforsorgens nuværende ramme?
Svar fra mandag den 1. februar 2021
1.
Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 udspillet: ”Vanvidskørsel skal stoppes”. Udspillet indeholder ni konkrete tiltag, der skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de danske veje, herunder et tiltag om et eftersyn af strafniveauet i de groveste tilfælde af vanvidskørsel.
I overensstemmelse med tiltaget foretog Justitsministeriet et eftersyn af praksis vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., om henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, samt straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser. På baggrund af dette eftersyn var det Justitsministeriets vurdering, at det nuværende strafniveau er for lavt.
I forbindelse med regeringens udspil om vanvidskørsel og forslag til finanslov for 2021 er der blevet afsat midler til at håndtere de afledte merudgifter i kriminalforsorgen som følge af ovennævnte strafskærpelser. Med aftalen om finanslov for 2021 af 6. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er der således afsat 21,3 mio. kr. i 2021, 30,6 mio. kr. i 2022 og 33,9 mio. kr. årligt i 2023 og frem til kriminalforsorgen, ligesom der er afsat særskilte midler til den resterende straffesagskæde.
2.
Regeringen indgik efterfølgende den 11. december 2020 en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om at gennemføre initiativerne i regeringens udspil mod vanvidskørsel samt en række nye initiativer. Med aftalen blev der bl.a. lagt op til at skærpe straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. samt straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder med 100 pct. Der blev endvidere lagt op til at Side 2/3 skærpe straffen for forsætlig fareforvoldende begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt flugtbilisme med 50 pct.
De strafskærpelser, der følger af den politiske aftale mod vanvidskørsel, vil som udgangspunktet blive håndteret i forlængelse af de allerede afsatte midler til regeringens udspil mod vanvidskørsel.
Kriminalforsorgen står i øjeblikket i en udfordrende situation, som bl.a. skyldes, at der er et højt belæg i kriminalforsorgens institutioner, og at der mangler fængselsbetjente. Jeg forventer derfor, at håndteringen af kriminalforsorgens belægs-, bemandings- og kapacitetsudfordringer vil være centrale emner i en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.
Side 3/
Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 udspillet: ”Vanvidskørsel skal stoppes”. Udspillet indeholder ni konkrete tiltag, der skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de danske veje, herunder et tiltag om et eftersyn af strafniveauet i de groveste tilfælde af vanvidskørsel.
I overensstemmelse med tiltaget foretog Justitsministeriet et eftersyn af praksis vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., om henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, samt straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser. På baggrund af dette eftersyn var det Justitsministeriets vurdering, at det nuværende strafniveau er for lavt.
I forbindelse med regeringens udspil om vanvidskørsel og forslag til finanslov for 2021 er der blevet afsat midler til at håndtere de afledte merudgifter i kriminalforsorgen som følge af ovennævnte strafskærpelser. Med aftalen om finanslov for 2021 af 6. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er der således afsat 21,3 mio. kr. i 2021, 30,6 mio. kr. i 2022 og 33,9 mio. kr. årligt i 2023 og frem til kriminalforsorgen, ligesom der er afsat særskilte midler til den resterende straffesagskæde.
2.
Regeringen indgik efterfølgende den 11. december 2020 en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om at gennemføre initiativerne i regeringens udspil mod vanvidskørsel samt en række nye initiativer. Med aftalen blev der bl.a. lagt op til at skærpe straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. samt straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder med 100 pct. Der blev endvidere lagt op til at Side 2/3 skærpe straffen for forsætlig fareforvoldende begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt flugtbilisme med 50 pct.
De strafskærpelser, der følger af den politiske aftale mod vanvidskørsel, vil som udgangspunktet blive håndteret i forlængelse af de allerede afsatte midler til regeringens udspil mod vanvidskørsel.
Kriminalforsorgen står i øjeblikket i en udfordrende situation, som bl.a. skyldes, at der er et højt belæg i kriminalforsorgens institutioner, og at der mangler fængselsbetjente. Jeg forventer derfor, at håndteringen af kriminalforsorgens belægs-, bemandings- og kapacitetsudfordringer vil være centrale emner i en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.
Side 3/
EU
