svarer 
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelsen af 27/1-21 fra Finans & Leasing om bemærkninger til, at overgangsordningen og reglerne for genberegning bør være symmetriske

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 129, Spørgsmål 35
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. januar 2021 fra Finans & Leasing, j L 129 - bilag 16.

Svar fra torsdag den 28. januar 2021
1.

Finans og Leasing bemærker, at de i deres høringssvar efterlyste symmetri mellem biler på overgangsreglerne og genberegningen, og at der med de stillede ændringsforslag ikke opnås den symmetri, som Finans og Leasing efterspurgte, da det af ændringsforslaget fremgår, at der skal ske afgiftsberigtigelse efter de satser, der finder anvendelse på indregistreringstidspunktet. Finans og Leasing opfordrer til, at formuleringen ændres til de satser, som var gældende den 17. december 2020.

Finans og Leasing henviser til ændringsforslag nummer 17 (ligestilling af leasing med bindende købsaftale) og 19 (præcisering af overgangsreglerne for genberegning).

Hertil bemærkes:

Indledningsvis bemærkes, at det forudsættes, at Finans og Leasing hentyder til ændringsforslag nr. 18, som vedrører ligestilling i forhold til genberegning for køretøjer, der er indregistreret inden lovforslagets fremsættelse og køretøjer, der er omfattet af overgangsordningen og nr. 19, der vedrører en præcisering af overgangsordningens anvendelse indtil den 1. juni 2021.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 18, er hensigten med ændringsforslaget at ligestille køretøjer, der er indregistreret inden lovforslagets fremsættelse med køretøjer, der er omfattet af overgangsordningen vedrørende indgåelse af bindende købsaftaler. Det foreslås, at køretøjer omfattet af overgangsordningen også skal være omfattet af genberegningsreglerne, der er fastsat i lovforslaget.

Det fremgår af disse regler, at genberegningen af køretøjets afgiftspligtige værdi skal ske ved anvendelse af de regler, der fandt anvendelse på tidspunktet for registrering af køretøjet her i landet første gang. Såfremt der er tale om et køretøj, der er omfattet af overgangsordningen vedrørende bindende købsaftaler, vil det være reglerne den 17. december 2020, der finder anvendelse ved registrering af køretøjet, og udgangspunktet for genberegningen vil derfor være de satser, der fandt anvendelse den 17. december 2020. For at undgå enhver tvivl, vil der dog blive stillet et ændringsforslag herom.

Vedrørende ændringsforslag nr. 19 bemærkes, at det med forslaget præciseres, at tilbagebetalinger som følge af overgangsordningen sker fra den 1. juni 2021, hvor den samlede omlægning kan systemunderstøttes. Der er således ikke tale om en bestemmelse, der har materiel betydning for symmetri mellem overgangsreglerne og genberegningsreglerne.

2.

Finans og Leasing bemærker endvidere, at de forstår ordlyden og bemærkningerne til ændringsforslag nr. 17 sådan, at de bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer, der er indgået senest den 17. december 2020 på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler er omfattet af overgangsbestemmelsen, hvormed ordlyden blot præciserer, at nye bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer, der er indgået efter den 17. december på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler m.v., ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen. Finans og Leasing beder om en bekræftelse heraf ved en præcisering af ordlyden i lovbemærkningerne.

Hertil bemærkes:

Det kan bekræftes, at bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer, der er indgået senest den 17. december 2020 på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler, er omfattet af overgangsbestemmelsen.

0:000:00