svarer 
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelse af 1/2-21 fra Dansk Bilbrancheråd vedr. værdiansættelse af motorkøretøjer mv.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 129, Spørgsmål 41
Vil ministeren kommentere henvendelse af 1. februar 2021 fra Dansk Bilbrancheråd vedr. værdiansættelse af motorkøretøjer mv., jf. L 129 - bilag 21?

Svar fra tirsdag den 2. februar 2021
Dansk Bilbrancheråd bemærker, at den foreslåede overgangsordning for køretøjer, hvor der er indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, også bør omfatte køretøjer, som er genopbygget efter en skade, og hvor der er anmodet om en ny værdifastsættelse inden den 18. december 2020, selvom køretøjet ikke er solgt på dette tidspunkt.

Dansk Bilbrancheråd bemærker, at det ikke forekommer rimeligt, at en forhandler, der kan dokumentere, at der er indleveret en anmodning om værdiansættelse inden den 18. december 2020, ikke også kan afgiftsberigtige endeligt i forhold til de regler, der fandt anvendelse på anmodningstidspunktet.

Hertil bemærkes:

Det er i aftale om Grøn omstilling af vejtransporten aftalt, at der vil blive udarbejdet overgangsordninger, så fx de nye regler vedrørende registreringsafgift ikke får virkning for køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest dagen inden fremsættelse af lovforslaget den 18. december 2020.

Overgangsordningen vedrørende bindende købsaftaler skal blandt andet ses i lyset af, at der i sådanne situationer er indgået en aftale mellem en køber og en sælger, som i høj grad afhænger af, hvilken registreringsafgift der skal betales. Aftaleparterne har derfor aftalt, at der i disse situationer skal gælde en overgangsordning for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende, hvor der er indgået konkrete aftaler om køb af køretøjet.

På samme måde vil skadede biler være omfattet af overgangsordningen, såfremt der er indgået købsaftale under de samme betingelser, som gælder for øvrige køretøjer.

Det vurderes dog ikke, i den situation, som er skitseret af Dansk Bilbrancheråd, hvor der ikke er indgået en bindende købsaftale, at være et tilsvarende behov for at fravige de gældende regler vedrørende registreringsafgift af genopbyggede køretøjer.

0:000:00