Finans og Leasing (F&L) bemærker indledningsvist, at de i deres høringssvar foreslog, at efterreguleringer af leasingaftaler, som følger af de efterreguleringer af afgiftsbeløb, der kan ske, når lovforslaget er trådt i kraft, ikke bør betragtes som en ændring, der medfører krav om fornyet godkendelse fra Skatteforvaltningen.

F&L noterer sig, at denne problemstilling blev anerkendt i høringsskemaet, og at der efterfølgende er stillet ændringsforslag herom med ændringsforslag nr. 15.

F&L bemærker dog, at ændringsforslag nr. 15 har en misvisende ordlyd, idet det fremgår af ændringsforslaget, at krav om tilbagebetaling ikke betragtes som en ændring af leasingaftalen, der fører til omberegning eller krav om fornyet godkendelse fra Skatteforvaltningen. F&L vurderer, at ordlyden er misvisende, idet ændringsforslaget sigter på korrektioner af leasingydelser og derfor skulle være formuleret bredere.

Det bemærkes, at problemstillingen er korrekt beskrevet i dele af bemærkningerne til ændringsforslaget, men F&L ønsker, at det præciseres, at bestemmelsen har et bredere anvendelsesområde, idet der er tale om reguleringer af leasingydelsen og ikke krav om tilbagebetaling.

Hertil bemærkes:

Det fremgår af bestemmelsen og bemærkningerne hertil, at formålet med ændringsforslaget er korrektion af leasingydelser. Dette fremgår også af høringsskemaet, hvor problemstillingen anerkendes.

Formålet med ændringsforslaget har været at præcisere, at efterreguleringer som følge af omlægningen, der efterfølgende fører til korrektioner i leasingydelsen, ikke vil blive betragtet som en ændring af leasingaftalen, der er i strid med registreringsafgiftsloven regler om, at leasingselskabet som hovedregel ikke må ændre leasingydelsen uden en fornyet godkendelse.

Det vurderes derfor ikke, at der kan være tvivl om, at reglerne skal administreres, som det er beskrevet af F&L.