Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Sundhedsministeriet, som har oplyst følgende:

”Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:

”Styrelsen har inddraget sagkyndige i vurderingen af Jørgen Hoppes bemærkninger.

Videnskabelig evidens baserer sig på en kritisk gennemgang af data og litteraturens metoder. For at bestemme kausalitet kræves, at en problemstilling undersøges på flere måder, og at resultaterne kan reproduceres af andre forskningsgrupper. Visse problemstillinger kan være særlige vanskelige at undersøge, og det kan være umuligt at nå til entydige konklusioner. Det er særligt tilfældet, hvis der er mange konfounding variabler at tage hensyn til, og hvor det ikke er muligt at anvende et randomiseret design.

Vi anerkender, at den pågældende artikel er af videnskabelig karakter og naturligvis bør indgå i vurderingen af evidensen på området. Samtidig er det også vigtigt at påpege, at alle videnskabelige undersøgelser har begrænsninger, og kun anvender en eller få forskellige metoder, hvilket understreger behovet for, at der gennemføres flere forskellige undersøgelser før at der kan drages konklusioner.

Psykologisk fortolkning af kortvarig stresspåvirkning inkluderer ofte påvirkning i op til dage til få uger, modsat langvarig stresspåvirkning, f.eks. overgreb som kan stå på igennem flere år i barndommen.

Styrelsen skal i øvrigt henvise til sit svar af 16. december 2020, hvor vi både gør klart, at der skal sik2 res tilstrækkelig smertestillende behandling både før, under og efter indgrebet.

Af svaret af 16. december 2020 fremgår videre, at vi vurderer, at der på baggrund af den foreliggende artikel og viden ikke kan konkluderes, at ikke-terapeutisk omskæring medfører negative langtidskonsekvenser, som anført i artiklen. Det kræver fortsat betydelig forskning at afdække, hvorvidt ikke-terapeutisk omskæring kan have negative langtidskonsekvenser, og hvorvidt det kan kobles sammen med utilstrækkelig smertedækning.

Endelig bemærker vi, at der er udarbejdet et notat om ikke terapeutisk omskæring, der er baseret på en systematisk litteratursøgning, inkludering af studierne med baggrund i en systematisk kvalitetsvurdering ud fra internationalt anerkendte metoder (GRADE). Resultaterne er vurderet af en faglig ekspertgruppe.

Styrelsen vurderer, at det er mest hensigtsmæssig og fair over for emnets kompleksitet, at vurderingen af studier sker som del af en proces med en nedsat faglig ekspertgruppe, hvor den videnskabelige litteratur på området vurderes fremfor ad hoc vurderinger af enkeltstående studier.

Dette var metoden i forbindelse med udarbejdelsen af styrelsens notat om ikke-terapeutisk omskæring af drenge, udgivet februar 2020.” Sundhedsministeriet kan henholde sig til Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag og kan supplerende oplyse, at det svar af 16.

december 2020, som styrelsen henviser til, i sin helhed fremgår af besvarelse af spørgsmål nr. 21 til B 7 fra Folketingets Retsudvalg.”