Karina Adsbøl
 svarer 
Astrid Krag

Karina Adsbøl (DF) spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, om ministerens kommentar til artiklen ”Vi har brug for fleksibel hjælp til vores datter”

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 110, Spørgsmål 3
Ministeren bedes kommenterer artiklen ”Vi har brug for fleksibel hjælp til vores datter”, www.muskelsvindfonden.dk, den 8. februar 2021.

Svar fra onsdag den 24. marts 2021
”Ministeren bedes kommenterer artiklen ”Vi har brug for fleksibel hjælp til vores datter”, www.muskelsvindfonden.dk, den 8. februar 2021.” Svar:

Jeg har læst artiklen med stor interesse, og jeg kan se, at B110 jo i vidt omfang har afsæt i de problemstillinger og ønsker, som familien i artiklen giver udtryk for.

Jeg har fuld forståelse for familiens ønske om at få mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de hjælperordninger, som deres datter har brug for i hverdagen.

Som nævnt i min samtidige besvarelse af SOU spørgsmål nr. 1 til B110 vil spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng og større fleksibilitet i indsatserne for blandt andre børn med handicap og deres familier indgå som et element i mine og regeringens generelle overvejelser om udvikling af handicapområdet.

Afslutningsvist vil jeg gerne bemærke, at jeg er glad for at læse, at familien i artiklen som udgangspunkt er tilfredse med, at kommunen har det overordnede ansvar for at sikre en velfungerende hjælperordning til barnet.

Som jeg læser det, ligger familiens udmeldinger således i tråd med regeringen i forhold til de betænkeligheder, vi har over for den ordning, som foreslås med B110. Denne ordning vil jo netop medføre, at der bliver lagt et stort ansvar over på forældrene, som f.eks. selv skal stå for at finde de rette hjælpere med de rette kvalifikationer og sikre, at barnet får den hjælp og støtte, han eller hun fagligt set har behov for, lige som forældrene vil få ansvaret for at aftale hjælpernes løn- og arbejdsvilkår, vikardækning ved sygdom og hjælpere i forbindelse med ferier mv.
0:000:00