Spørgsmålet er relevant for forslaget om skærpede sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og forslagene om at udvide anvendelsesområdet for reglerne om henholdsvis sikkerhedsstillelse og solidarisk hæftelse.

De skærpede sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger foreslås gennemført i form af strafferetlige bøder på en række skatte- og afgiftsområder og tvangsbøder på toldområdet. Hvis en virksomhed bliver pålagt en af disse sanktioner, vil det være tilfælde, hvor virksomheden trods flere henvendelser fra Skatteforvaltningen har undladt at efterkomme en anmodning om at indsende oplysninger. Ligeledes vil Skatteforvaltningen have advaret virksomheden om, at sanktionen vil kunne blive pålagt.

For så vidt angår forslaget om bødestraf vil det tillige være en betingelse, at Skatteforvaltningen vurderer, at den manglende indsendelse skyldes uagtsomhed hos den pågældende.

Sanktionen vil således ikke blive pålagt, hvis den manglende indsendelse vurderes at være undskyldelig og derfor ikke vurderes at være uagtsom.

Betingelserne for at pålægge en virksomhed at skulle stille sikkerhed efter de foreslåede regler vil svare til de betingelser, som allerede i dag skal være opfyldt for at kræve sikkerhedsstillelse fra virksomheder, der indgår i momskarruseller med varer. Som det fremgår af lovforslaget, vil en virksomhed kunne pålægges at stille sikkerhed, hvis der er mistanke om, at virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil afregne skatter og afgifter i forbindelse med levering af varer eller ydelser. Det er tilfældet, hvis virksomheden antages at indgå i en momskarrusel eller kædesvigskonstruktion som en såkaldt skraldespandsvirksomhed, dvs. en virksomhed, der anvendes til at begå svig ved at opbygge en gæld til det offentlige bestående af skat og moms m.v., der bevidst ikke afregnes. Tydelige indikationer på dette kan være, hvis en virksomhed har store leverancer fra udlandet eller store pengestrømme på sine bankkonti, uden at moms angives eller betales, og at virksomheden ikke vil eller kan forklare dette.

Anvendelsesområdet for reglerne om solidarisk hæftelse foreslås udvidet på samme måde som for reglerne om sikkerhedsstillelse. Det foreslås således, at reglerne ikke kun omfatter momskarruseller med varer, men også momskarruseller med ydelser og kædesvig.

Også her vil betingelserne for at pålægge solidarisk hæftelse efter de nye regler svare til de betingelser, som allerede i dag skal være opfyldt for at pålægge virksomheder, der indgår i momskarruseller med varer, at hæfte solidarisk for den moms, der ikke afregnes som følge af momskarrusellen. Solidarisk hæftelse vil således først kunne blive aktuelt, hvis det er konstateret, at den pågældende virksomhed allerede har indgået i en momskarrusel eller kædesvigskonstruktion og at virksomheden har modtager en notifikation med konkrete vilkår, som skal opfyldes, og at virksomheden herefter forsætligt eller groft uagtsomt tilsidesætter vilkårene i notifikationen og igen indgår i en momskarrusel eller kædesvigskonstruktion.

Der er således en række betingelser, der skal være opfyldt for at solidarisk hæftelse vil kunne komme på tale. Det vil kun være aktuelt for virksomheder, som allerede har deltaget i en af de nævnte svigkonstruktioner, og som på baggrund heraf har fået en notifikation – det vil sige en advarsel – med vilkår, der udstikker rammerne for, at virksomheden ikke igen risikerer at deltage i en momskarrusel eller kædesvig. Samtidig er det som nævnt en betingelse, at virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt overtræder vilkårene i advarslen og igen deltager i en momskarrusel eller kædesvig. Virksomheder, der har fået en advarsel, og som efterlever vilkårene i advarslen, vil således ikke blive pålagt solidarisk hæftelse.

Endelig bemærkes, at der altid vil være mulighed for at påklage Skatteforvaltningens pålæg, uanset om pålægget angår indsendelse af oplysninger, sikkerhedsstillelse eller solidarisk hæftelse.