Først og fremmest er jeg glad for, at der er interesse for energifællesskaberne. Det vidner om, at vi kan være med til at skabe nogle rammer for en grøn omstilling, der også drives af borgere, virksomheder og lokale myndigheder.

Når det er sagt, så vil jeg minde om, at spørgsmålet om direkte linjer og matrikelkrav er forbundet med meget komplekse hensynsafvejninger, som vi allerede i december 2020 havde gode drøftelser om i forbindelse med implementering af borgerenergifællesskaberne og elmarkedsdirektivet (L67). Som bekendt er mit ministerium i gang med at analysere disse spørgsmål.

Almene boligforeninger kan allerede nu indgå i borgerenergifællesskaber, og får med dette lovforslag tillige mulighed for at indgå i VE-fællesskaber, og derigennem opstille og dele vedvarende energi.

Det indebærer bl.a., at de kan bidrage til elmarkedet og den grønne omstilling ved fx at gå sammen om fælles produktionsanlæg, fælles elleveringsaftaler mv. Med lovforslaget forudsættes det imidlertid, at VE-fællesskaber på lige fod med øvrige elforbrugere anvender det kollektive elnet.

På baggrund af BL’s foretræde for KEF-udvalget d. 8. april 2021, vil jeg dog gerne se nærmere på, om der eksisterer særlige udfordringer forbundet med nettilslutning af de almene boligforeninger, der i praksis stiller disse anderledes end andre grundejere. Det spørgsmål er ikke kun aktuelt ift. reguleringen af borgerenergi- og VE-fællesskaber, men vedrører netvirksomhedernes håndtering af tilslutning af slutkunder til elnettet i bred forstand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Det er således væsentligt at få klarhed om, hvorvidt netvirksomheder behandler almene boligselskaber efter anderledes kriterier end øvrige grundejere på et usagligt grundlag. For at komme problemstillingen nærmere og sikre, at netvirksomhedernes praksis holdes inden for lovens rammer, vil ministeriet indlede en dialog med BL og netvirksomhedernes brancheorganisation Dansk Energi.