Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Dan Jørgensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, hvordan staten vil sikre, at ubegrundede reguleringsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber fjernes

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 148, Spørgsmål 62
Hvordan vil staten sikre, at ubegrundede reguleringsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber fjernes (VE-direktivet art. 22.4.a), både ved VE-direktivets implementering og fremover ved nyopståede hindringer?

Svar fra onsdag den 28. april 2021
Jeg har forelagt spørgsmålet til Energistyrelsen, hvis svar jeg skal henholde mig til:

”Det er vurderingen, at der med L 148 foreslås en implementering af VE-direktivet, som er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, herunder også for så vidt angår art. 22.4.a. Hvis der skulle opstå hindringer, som vi i lovgivningsarbejdet ikke har været opmærksomme på, vil de kunne håndteres enten ved en lovændring eller ved en bekendtgørelsesændring af de regler, som stiller hindringer i vejen for VE-fællesskaber. Da man har valgt at implementere reglerne om VE-fællesskaber i bekendtgørelsesform i dansk ret, vil en ændring af disse regler som udgangspunkt kunne foretages hurtigt og smidigt.”
0:000:00