Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Dan Jørgensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om sikring af, at VE-egenforbrugere ikke bliver underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige gebyrer og netgebyrer for den el, de tilfører nettet m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 148, Spørgsmål 64
Når VE-egenforbrugeres rettigheder kun gennemføres i dansk ret ved at fjerne identitetskravet (100 pct. samme juridiske person, enhed eller person) i bekendtgørelsen for nettoafregning og øjebliksforbrug, hvordan sikrer staten så, at VE-egenforbrugere ikke bliver underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige gebyrer og netgebyrer for den el, de tilfører nettet, og heller ikke bliver underlagt nogen gebyrer eller afgifter i forbindelse med deres egenproducerede el, som forbliver på deres lokalitet (VE-direktivet art. 21.2a)?

Svar fra onsdag den 28. april 2021
Indledningsvist skal jeg bemærke, at begrebet afgifter, som bruges i VE II-direktivets artikel 21 ikke er det samme som danske skatter og afgifter. Retten til at udskrive skatter og afgifter er et nationalt anliggende. EU-regler, der angår nationale skatter og afgifter, skal derfor vedtages enstemmigt i EU. VE II-direktivets regler om VE-egenforbrugere har derfor ikke noget med den danske elafgift at gøre og vil derfor heller ikke være omfattet af nærværende svar.

VE-egenforbrugere er brugere af det kollektive elnet, og de skal derfor betale for deres brug af nettet på lige fod med andre. Idet jeg henviser til min besvarelse af spm. 63, bemærker jeg, at der tillige gælder de samme rammer for tarifering af VEegenforbrugere som for VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber. Dette fremgår af de almindelige principper for tarifering i EU-reglerne, herunder elmarkedsforordningen, hvorefter tariffer bl.a. skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige og anvendes uden forskelsbehandling. Dvs. at der ikke må opkræves diskriminerende eller uforholdsmæssige nettariffer, heller ikke i forbindelse med egenproduceret elektricitet, som hhv. bliver leveret til nettet eller forbliver på egenforbrugerens lokalitet.
0:000:00