Kim Valentin
 svarer 
Morten Bødskov

Kim Valentin (V) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, hvis den latente skat maksimalt udgør 34 pct. af opsparingen, så bør det være denne procentdel af opsparingen, som anvendes i maksimeringsreglen ved deloverdragelse/-overtagelse i stedet for som efter lovforslaget hele opsparingen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 133, Spørgsmål 26
Det fremgår af Skatteministeriets plancher fra den tekniske gennemgang af lovforslaget, at formålet med maksimeringsreglen er:

”Maksimeringsreglen skal sørge for, at der ved overdragelsen er en sammenhæng mellem skatteforpligtelsen og aktiverne, hvor gæld mv. er fratrukket. Erhververen vil således ikke kunne overtage en skatteforpligtelse, hvor der ikke er tilsvarende aktiver i den overdragne virksomhed til at betale den latente skat.” Her angives, at der skal være aktiver til at betale den latente skat og ikke aktiver, der er større end opsparingen. Er ministeren enig i, at hvis den latente skat maksimalt udgør 34 pct. af opsparingen, så bør det være denne procentdel af opsparingen, som anvendes i maksimeringsreglen ved deloverdragelse/-overtagelse i stedet for som efter lovforslaget hele opsparingen?

Svar fra tirsdag den 18. maj 2021
Jeg er ikke enig i, at maksimeringsreglen bør ændres, således at der kan overdrages en større andel af det opsparede overskud baseret på den latente skat, der hviler på det opsparede overskud.

De ca. 34 pct. er alene udtryk for forskellen mellem den personlige skattesats og virksomhedsskatten for en person med den højeste personlige skattesats og dermed den sats, som et indestående på konto for opsparet overskud i sidste ende vil blive beskattet med.

Denne sats vil være variabel fra person til person og kan skifte år for år afhængigt af personens indkomst, ligesom satsen kan være forskellig hos overdrager og erhverver ved en deloverdragelse af en virksomhed. Dermed er der ikke tale om en procentsats, der generelt kan anvendes til at fordele indestående på konto for opsparet overskud ved deloverdragelse.

Den foreslåede maksimeringsregel baserer sig på, at der ikke kan overdrages et større indestående på konto for opsparet overskud, end hvad der svarer til kapitalafkastgrundlaget for den overdragne virksomhed. Dvs. at der bliver en sammenhæng mellem den overtagne skatteforpligtelse og det grundlag, som virksomheden drives på. Det synes mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i virksomheden og dens aktiver og passiver, end at basere fordelingen af konto for opsparet overskud på den eventuelle beskatning, der ville ske, hvis virksomheden ophørte eller ved hævninger fra virksomheden til privatsfæren.

0:000:00