svarer 
Joy Mogensen

Kulturudvalget spørger kulturministeren, Joy Mogensen, om at såfremt en virksomhed sælger en underholdningspakke med andres kanaler/streamingtjenester som et løbende abonnement, så vil virksomheden være indenfor § 35

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 205, Spørgsmål 20
Kan ministeren bekræfte, at såfremt en virksomhed sælger en underholdningspakke med andres kanaler/streamingtjenester som et løbende abonnement, så vil virksomheden være indenfor § 35, uanset teknikken virksomheden benytter, hvis der udestår relevante ophavsrettigheder?

Svar fra fredag den 21. maj 2021
Jeg kan bekræfte, at lovforslaget har til formål at sikre, at alle aktører, der deltager i videredistribution af bl.a. streamingtjenester, behandles lige uanset den anvendte teknik.

Som angivet i mit svar på spørgsmål nr. 8 forudsætter reguleringen i § 35, herunder det såkaldte direct injection-princip, at 1. den, der deltager i distributionen af indhold, har en selvstændig økonomi forbundet med distributionen, og 2. krav på vederlag er forudsat i de bagvedliggende kontrakter. Der er aftalefrihed, hvorfor det kan aftales, hvilke udnyttelser der dækkes af den indledende betaling. Det er således de aftalemæssige og økonomiske forhold, dvs. markedet, der er afgørende for, i hvilket omfang rettighedshaverne kan kræve vederlag frem for den rent tekniske indretning af distributionen.

Princippet afgrænses ift. distributionslignende situationer, herunder at det er et krav, at der skal være tale om en flerhed af tv-kanaler og/eller onlinetjenester, der udbydes, og det forudsætter, som nævnt ovenfor, at der i bagvedliggende kontrakter er tilbageholdt rettigheder.

Joy Mogensen Dok. nr. 21/03442-
0:000:00