”Vil ministeren oplyse, hvad den samlede økonomi i borgerforslaget er for stat, virksomheder og borgere?” Svar:

Der spørges til den samlede økonomi i borgerforslaget om øremærket orlov. I borgerforslaget foreslås det, at ”EU-direktivet implementeres på en sådan måde, at barnets tid med sine primære omsorgs personer ikke afkortes, såfremt barnets far/medmor ikke gør brug af retten til den ekstra orlov”.

Rettighederne til antallet af uger med ret til barselsdagpenge kan ikke gøres betinget af, hvorvidt fædrene gør brug af de 9 ugers øremærkede orlov eller ej. Det antages derfor, at alle familier med dagpengeret får ret til 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Det betyder, at en andel af familierne formentlig vil afvikle det samme antal orlovsuger med barselsdagpenge, som de gør i dag, mens en andel af familierne vil afvikle op til 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge end de gør i dag.

Det er vanskeligt at skønne over hvor stor en andel af familierne der vil gøre brug af de 9 ugers ekstra orlov, men med udgangspunkt i de nordiske erfaringer, er der en forventning om, at rigtig mange fædre vil holde de orlovsuger, der bliver øremærket dem.

Der er derfor taget udgangspunkt i et scenarie, hvor alle familier med dagpengeret får ret til og afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Der er derfor tale om et makismalt skøn over forslagets økonomiske konsekvenser.

•

I 2018 blev der født cirka 61.200 børn. I cirka 51.800 af familierne havde mini•

orlov med barselsdagpenge, vil det medføre offentlige merudgifter på op til ca. 2,6 mia. kr. årligt varigt. Det dækker dels over merudgifter til barselsdagpenge på 2,2 mia. og lavere indtægt fra skat og tilbageløb på 360 mio. kr.

Hvis de 9 ugers ekstra orlov fordeles 50/50 mellem mødre og fædre vil forslaget reducere arbejdsudbuddet med 8.600 fuldtidspersoner årligt.

I Aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov af 26 oktober 2021 er det forudsat, at øremærkningen medfører betydelige merudgifter for virksomhederne. Det skyldes, at fædrene typisk vil afholde orloven sidst i barnets orlovsperiode. I denne periode vil langt størstedelen af kvinderne ikke har lønret, mens langt størstedelen af fædrene har lønret. Forskydningen af 9 ugers orlov fra mødre til fædre medfører derfor gennemsnitlige øgede lønudgifter for arbejdsgiverne. Desuden medfører øremærkningen – i gennemsnit - en øget hustandsindkomst for familierne.

For langt de fleste virksomheder vil borgerforslaget om forlængelse af den samlede orlovsperiode med 9 uger ekstra ikke medføre yderligere merudgifter end beskrevet ovenfor. Det skyldes, at der ikke forventes at være lønret, men alene barselsdagpengeret forbundet med disse uger. For familierne vil forlængelse af den samlede orlovsperiode med 9 uger derfor også betyde en gennemsnitlig lavere hustandindkomst, fordi familierne i gennemsnit vil afvikle op til 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge uden løn fra arbejdsgiver.