Anne Rasmussen
 svarer 
Peter Hummelgaard

Anne Rasmussen (?) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, hvordan der kan sikres en tættere inddragelse af den sundhedsfaglige rådgivning i sagsbehandlingen af borgere i afklaringsforløb jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 13, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan sikres en tættere inddragelse af den sund­

hedsfaglige rådgivning i sagsbehandlingen af borgere i afklaringsforløb jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats?

Svar fra fredag den 21. januar 2022
”Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan sikres en tættere inddragelse af den sundhedsfaglige rådgivning i sagsbehandlingen af borgere i afklaringsforløb jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ?

” Svar:

Det er kommunernes ansvar at sikre, at sager på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder at der er den nødvendige helbredsmæssige dokumentation. Kommunen skal derfor altid indhente yderligere helbredsmæssige oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt. Samtidig er det et grundlæggende krav, at deltagelse i indsatser aldrig må forværre en borgers helbredssituation.

Kommunen har mulighed for at få sundhedsfaglig rådgivning som led i afklaringen af borgerens sag. I sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, jobafklaring samt sygedagpengemodtagere i visitationskategori 3 kan det alene ske via sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion.

I øvrige sager på beskæftigelsesområdet f.eks. i kontanthjælpssager er det kommunen selv, der tilrettelægger rammerne for den sundhedsfaglige rådgivning. Det kan f.eks. være gennem en kommunalt ansat lægekonsulent, eller kommunen kan vælge også i disse sager at benytte den kliniske funktion.

Kommunerne har derfor allerede i dag gode muligheder for at få sundhedsfaglig rådgivning i sager på beskæftigelsesområdet.

Jeg kan desuden oplyse, at vi i forbindelse med implementeringen af Aftale om bedre ressourceforløb, som trådte i kraft 1. januar 2022, styrker den sundhedsfaglige rådgivning for borgere i ressourceforløb. Borgere i ressourceforløb har med aftalen fået ret til en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler. Formålet er at øge trygheden for de borgere, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til deres helbredsmæssige tilstand.
0:000:00