”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21. januar 2022 fra Foreningen Mor, jf. L 104 - bilag 2?” Svar:

Foreningen Mor stiller en række spørgsmål i sin henvendelse af 21. januar 2022 vedrørende L 104 om ændring af barselsloven, hvoraf en del af spørgsmålene relaterer sig til EU-retten.

Jeg skal indledningsvist slå fast, at den måde regeringen foreslår at gennemføre orlovsdirektivet på er i overensstemmelse med både direktivet og EU-retten i øvrigt.

Regeringen har været i løbende dialog med EU-Kommissionen både forud for og under de politiske forhandlinger om fortolkningen af direktivet og det juridiske råderum i øvrigt.

Foreningen Mor er også principielt uenig i, hvordan øremærkningen af orlov gennemføres. Det anerkender jeg fuldt ud. Det er et område, som rigtig mange mennesker har en holdning til, og det er samtidigt et emne, som vækker stærke følelser.

Både for og imod en øremærkning.

I forhold til Foreningen Mors bemærkninger om, at regeringen overimplementerer orlovsdirektivet og dermed begrænser mors orlov mest muligt og giver far ekstra uger, skal jeg påpege, at lovforslaget tværtimod minimumsimplementerer direktivet. Der øremærkes ikke flere uger, end den bundne opgave i direktivet kræver.

Med lovforslaget ligestiller vi forældres ret til orlov efter fødslen med 24 ugers orlov med dagpengeret til hver. Ligedelingen er ikke en konsekvens af orlovsdirektivet, men et politisk ønske hos et flertal af Folketingets partier.

For fædre udgør to af de 24 uger fædreorlov, hvilket svarer til den ret, de har i dag.

Når ligedelingen skal gennemføres indebærer det, at fædre får en forholdsmæssig større andel af de uger, som i dag er fælles. Dette har også været drøftet med EUKommissionen, som er enig i, at dette ikke udgør forskelsbehandling, fordi forældrene samlet set får lige rettigheder.

I forhold til Foreningen Mors bemærkninger om, at regeringen tager orlovsuger fra mor, og at dette er i strid med EU-retten, skal jeg bemærke, at orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6, eksplicit giver medlemslande, der har nationale orlovsrettigheder, der går ud over de EU-retlige minimumskrav, mulighed for at inddrage eller medregne disse rettigheder, når orlovsdirektivet skal gennemføres.

Beskæftigelsesministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen om denne tilgang, blandt andet fordi Kommissionen selv har peget på, at det netop er en mulighed i Danmark at indregne fire af de i alt 18 uger, som kvinder har ret til omkring fødslen, når orlovsdirektivet skal gennemføres, da minimumskravet i graviditetsdirektivet er 14 ugers orlov før og eller efter fødslen.

I forhold til Foreningen Mors spørgsmål om, hvorfor al orloven i lovforslaget kaldes fravær, skal jeg bemærke, at barselsloven allerede i dag som udgangspunkt omtaler orlov som fravær, med undtagelse af lovens § 9, hvor begrebet forældreorlov er anvendt. Lovforslaget er derfor i overensstemmelse med barselslovens eksisterende terminologi.