”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/2-2022 fra Kvindeøkonomien og herunder de forslag til evaluering af lovforslaget, der fremgår af henvendelsen, j L 104 - bilag 8.” Svar:

Der er bred konsensus om, at den skæve fordeling af orlov mellem mænd og kvinder bidrager markant til forskellen i mænds og kvinders livstidsindkomst. Det er endnu en god grund til, at vi skal rykke ved den traditionelle orlovsfordeling – og netop det, som er kernen i den politiske aftale om lige orlovsrettigheder for forældrene.

Med de nye orlovsregler ønsker vi at sende et tydeligt signal om, at forældrene er ligeværdige, og at udgangspunktet er, at de har den samme mængde orlov. Håbet er, at nye forældregenerationer vil tage det til sig og i meget højere grad end tidligere vil dele orloven mere lige. Forskning viser, at mere ligelig fordeling af orlov medvirker til en mere lige deltagelse i de øvrige omsorgsforpligtelser, der er i en familie fx ved børns sygdom.

Jeg kan oplyse, at for modtagere af barselsdagpenge indbetales der, ud over et ATP-bidrag af dagpenge, et bidrag til den obligatoriske pensionsordning. Bidraget er i 2022 på 0,9 pct. af dagpenge, og det stiger årligt, indtil det i 2030 er på 3,3 pct. dagpengene. Bidraget indbetales på modtagerens konto i ATP-livslang pension og er med til at forøge udbetalingen fra ATP, når folkepensionsalderen er nået.

Samtidig sikrer en del overenskomster allerede pensionsindbetaling under forældres orlov.

Så vi har taget hul på den problemstilling omkring de økonomiske konsekvenser af orlov, som Kvindeøkonomien peger på.

Vi har allerede aftalt, at vi skal evaluere anvendelsen af de nye orlovsregler om 3 år, herunder hvilken betydning de nye orlovsregler har haft for lønmodtagere, selvstændige og ledige.

Som jeg læser Kvindeøkonomiens forslag til evaluering, så lægger en del af parametrene mere op til en generel samfundsøkonomisk analyse, som jeg dog mener går videre end den aftalte evaluering.