”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. februar 2022 fra Kvindeøkonomien, jf. L 104 - bilag 13.” Svar:

Jeg noterer mig, at Kvindeøkonomiens henvendelse peger på nogle af de samme spørgsmål vedrørende den kommende evaluering af den nye orlovsordning, som i den henvendelse, som jeg har kommenteret på i mit svar på BEU spørgsmål 4 til L 104.

Kvindeøkonomien ønsker således, at de konkrete parametre, der skal indgå i den aftalte evaluering, skal fremgå af lovforslaget og dermed direkte af barselsloven samt, at Kvindeøkonomien ønsker at blive inddraget i evalueringen.

Henvendelsen giver mig ikke anledning til at ændre lovforslaget. Jeg bemærker i den forbindelse, at da lovforslaget allerede er fremsat, er det ikke muligt at ændre i lovforslagets bemærkninger, som er det sted, hvor den aftalte evaluering er beskrevet.

Derudover bemærkes det, at det er op til partierne bag den politiske aftale at beslutte, hvad den kommende evaluering skal indeholde og fokusere på. Og der er ikke noget til hinder for, at partierne bag aftalen enes om at lade sig inspirere af Kvindeøkonomiens forslag.

Men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke mener, at det er realistisk, at vi vil kunne aflæse en 1:1 effekt af de ændrede orlovsregler på fx udviklingen i antallet af kvinder i lederstillinger, i lønforskellen mellem mænd og kvinder eller lignende. En sådan tæt og direkte sammenhæng mener jeg ikke, at vi med rimelighed kan forvente af orlovsreglerne.

Derimod kan vi meget let evaluere på, om reglerne har den ønskede effekt på orlovsfordelingen mellem forældrene. Har den det – og deler forældrene orloven mere lige – så er det regeringens forventning, at det på sigt vil have en positiv effekt på den generelle ligestilling på arbejdsmarkedet.

Afslutningsvist bemærkes, at det vil være op til aftalepartierne at beslutte, hvilke organisationer, der skal inddrages i evalueringen.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål 4 til L 104.