”Vil ministeren sammenholde journalbekendtgørelsens § 12, stk. 3, og logningsbekendtgørelsens § 3 fsva. bestemmelsernes ordlyd og nærmere indhold og herunder redegøre for forskelle på bestemmelserne, og hvormed sådanne forskelle begrundes.” Svar:

I det følgende sammenholdes bestemmelserne i journalføringsbekendtgørelsens §

12, stk. 3, og logningsbekendtgørelsen § 3 i forhold til dels muligheden for at anvende anden entydig identifikation, dels pligt for behandlingsstedet til at udlevere navnet på personen bag den entydige identifikation.

Muligheden for at anvende anden entydig identifikation i de to bekendtgørelser Det følger af journalføringsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, 1. pkt., at patientjournalen for hver patientkontakt skal indeholde oplysninger om, hvem der har haft patientkontakten (navn eller anden entydig identifikation, titelbetegnelse og om nødvendigt arbejdssted), og hvornår (dato og om nødvendigt klokkeslæt).

Denne mulighed for at anvende anden entydig identifikation i forbindelse med journalføring blev indført den 1. juli 2021 på baggrund af et ønske om en administrativ forenkling af sundhedspersonernes journalføring og på baggrund af et beskyttelseshensyn til sundhedspersonalet i konkrete tilfælde.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 200 af 7. februar 2022 om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger (logningsbekendtgørelsen), at regionsrådet er forpligtet til senest den 1. marts 2024 at sikre, at en patient, der er fyldt 15 år, i en periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over oplysninger om fornavn, efternavn og titel på den, der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget, og tidspunkt for opslaget, jf. dog § 3.

Det følger af § 3, stk. 1, i logningsbekendtgørelsen, at regionsrådet i særlige tilfælde kan beslutte, at patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget et opslag.

Journalføringsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, giver således mulighed for, at behandlingsstedet kan vælge mellem at anvende anden entydig identifikation og navn på sundhedspersonen, hvor det af logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår, at regionsrådet i særlige tilfælde kan beslutte, at patienten i stedet for fornavn og efternavn får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget et opslag.

”Særlige tilfælde” kan eksempelvis være tilfælde, hvor regionsrådet finder, at der er et særligt behov for at beskytte de sundhedsansatte. Regionsrådet vil inden for rammerne af logningsbekendtgørelsen f.eks. kunne beslutte at anvende anden entydig identifikation i situationer, hvor en eller flere sundhedspersoner har været udsat for trusler. Regionsrådet vil også inden for rammerne af logningsbekendtgørelsen kunne beslutte, at f.eks. alle medarbejdere på en psykiatrisk afdeling skal anvende anden entydig identifikation. Det er således vigtigt at understrege, at det ikke en betingelse i logningsbekendtgørelsen for at anvende anden entydig identifikation, at sundhedspersoner konkret har været udsat for trusler.

Det forhold, at regionsrådet i henhold til logningsbekendtgørelsen alene i særlige tilfælde kan anvende anden entydig identifikation, skyldes ønsket om finde den rette balance mellem på den ene side hensynet til sundhedspersoners sikkerhed, og på den anden side patientens ret til at se, hvem der har slået op i journalen. Vores patientjournaler rummer nogle af de mest følsomme oplysninger om os som patienter, og derfor er det en væsentlig patientrettighed, at vi kan få adgang til logoplysninger og dermed se, hvem der kigger i vores patientjournaler. Samtidig er det vigtigt at sikre, at sundhedspersonalet trygt skal kunne udføre deres arbejde.

Som jeg orienterede Sundhedsudvalget om den 8. februar 2022 har ministeriet – forud for udstedelse af logningsbekendtgørelsen – afholdt dialogmøde med flere høringsparter, herunder også Danske Regioner.

Danske Regioner har supplerende til brug for svar på dette spørgsmål oplyst, at Danske Regioners bestyrelse den 10. februar 2022 har nedsat en tværregional arbejdsgruppe, der skal afdække mulige løsninger for at begrænse patienters adgang til medarbejdernes navne i journaler mv., herunder de tekniske og økonomiske aspekter, og at udgangspunktet er, at en teknisk tilpasning skal ske i forhold til de borgerrettede portaler/visninger, så der internt på sygehusene fortsat vil være adgang til at se navne på kollegaer og medarbejdere. Danske Regioner har oplyst, at det indebærer, at enkelte medarbejdere kan registreres med for eksempel ID-nummer over for alle patienter, som den pågældende medarbejder behandler. Den tværregionale arbejdsgruppe får ligeledes til opgave at kigge på snitflader til logningsbekendtgørelsen. Danske Regioner har desuden oplyst, at der forud for nedsættelse af denne arbejdsgruppe har været drøftelser, der havde til formål at afdække balancen mellem hensynet til åbenhed for patienten og medarbejdernes tryghed.

Det er samlet set Sundhedsministeriets opfattelse, at regionerne inden for rammerne af journalføringsbekendtgørelsen og logningsbekendtgørelsen – uanset enkelte forskelle i ordlyd - vil kunne beslutte de samme retningslinjer for anvendelse af anden entydig identifikation både i forhold til journalføring og i forhold til logning i de situationer, som regionerne finder er nødvendige. Det bemærkes i den forbindelse, at der – som det fremgår ovenfor – også i regionerne er fokus på at afdække balancen mellem hensynet til åbenhed for patienten og medarbejdernes tryghed.

Sundhedsministeriet kan i øvrigt til orientering oplyse, at Sundhedsministeriet i forbindelse med orientering af Danske Regioner om, at logningsbekendtgørelsen blev Side 2 udstedt, ved brev af 8. februar 2022 samtidig har tilkendegivet over for regionerne, at ministeriet vil se med velvilje på et evt. behov for små justeringer af bekendtgørelsen, hvis der under udarbejdelse af de tekniske løsninger viser sig at være begrundet.

Pligt til at udlevere navn på den sundhedsperson, der er bag den entydige identifikation i de to bekendtgørelser Det følger af journalføringsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3, at ledelsen på behandlingsstedet skal sikre, at det til enhver tid inden for opbevaringsperioden er muligt at identificere personale, som, jf. § 12, stk. 3, bruger anden entydig identifikation end navn i patientjournalen.

Beslutter behandlingsstedet at anvende anden entydig identifikation i stedet for navn, vil det således være en pligt for ledelsen på behandlingsstedet at sikre, at det til enhver tid inden for opbevaringsperioden er muligt at identificere personale, som har identificeret sig på anden vis i patientjournalen end med navn. Dette kan fx være på en liste, i et skema på papir, register eller lign.

Denne liste eller lign. vil som udgangspunkt ikke blive anset for at være en del af patientjournalen, og dermed heller ikke omfattet af sundhedslovens regler om aktindsigt.

I en situation, hvor der i patientjournalen er anvendt anden identifikation end navn på den sundhedsperson, der har haft patienten i behandling, vil patienten kunne kontakte behandlingsstedet og anmode om at få oplyst navnet på sundhedspersonen, og patienten vil herefter som altovervejende hovedregel - på baggrund af behandlingsstedets/sundhedspersonens vejledningspligt ved patientens behov for hjælp til at forstå oplysninger i en patientjournal - kunne få oplyst det fulde navn, som initialerne dækker over.

Hvis et offentligt behandlingssted i den situation ønsker at undtage sundhedspersonens navn fra aktindsigt, vil det ved aktindsigt efter offentlighedslovens regler kræve, at der foreligger ”private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet”, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en sundhedsperson har modtaget trusler på livet.

Hvis regionsrådet har besluttet at anvende anden entydig identifikation end navn efter logningsbekendtgørelsen, og patienten anmoder behandlingsstedet om at få oplyst navnet på personen bag denne anden entydige identifikation, vil behandlingsstedet efter logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, som udgangspunkt være forpligtet til at udlevere oplysninger om identiteten på personen bag den anden entydige identifikation, medmindre der foreligger afgørende hensyn til andres privates interesser.

Baggrunden for, at der i logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, er fastsat særlige regler om udlevering af navnet på personen bag den anden entydige identifikation, er, at oplysninger om maskinel registrering af opslag i elektroniske patientjournaler (log-oplysninger) ikke er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Opsummerende kan det oplyses, at de to regelsæt (journalføringsbekendtgørelsen sammenholdt med offentlighedsloven på den ene side og logningsbekendtgørelsen på den anden side) indebærer, at et regionalt behandlingssted – i sidste ende – vil have mulighed for at tilbageholde navnet over for patienten, hvis det er afgørende Side 3 nødvendigt af hensyn til sundhedspersonens interesser. Det vil i begge tilfælde efter en konkret vurdering f.eks. kunne være situationer, hvor en sundhedsperson har modtaget trusler på livet.