Peter Skaarup
 svarer 
Mattias Tesfaye

Peter Skaarup (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om at unge 18-23 årige, der har fået tildelt dansk indfødsret, efterfølgende vil kunne frakendes indfødsretten igen ved dom for enhver form for kriminalitet, hvis blot regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti tilslutter sig Dansk Folkepartis forslag om, at Danmark skal stå uden for statsborgerretskonventionen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 165, Spørgsmål 2
Vil ministeren i relation til beslutningsforslaget redegøre for, om unge 18-23 årige, der har fået tildelt dansk indfødsret, efterfølgende vil kunne frakendes indfødsretten igen ved dom for enhver form for kriminalitet, hvis blot regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti tilslutter sig Dansk Folkepartis forslag om, at Danmark skal stå uden for statsborgerretskonventionen, ligesom bl.a. Belgien, Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien og Irland gør?

Svar fra fredag den 29. april 2022
1.

Efter indfødsretsloven er der allerede i visse tilfælde mulighed for frakendelse/fratagelse af dansk indfødsret i overensstemmelse med statsborgerretskonventionen.

Det følger af indfødsretslovens § 8 A, at der kan ske frakendelse af statsborgerskabet ved dom, hvis dansk indfødsret er opnået ved svig, uanset om den pågældende derved bliver statsløs.

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan der ske frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller hvor en person ifalder straf efter straffelovens § 81 a, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Muligheden for at frakende statsborgerskabet ved dom blev på regeringens initiativ udvidet til også at omfatte personer, som ifalder straf efter straffelovens § 81 a ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021 om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser). 29. april 2022 Indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2022 - 6276 1975262 Side 1/3 Regeringen tog endvidere i 2019 initiativ til en lovændring, hvorved det efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer, der har udvist en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis dette ikke fører til statsløshed. 12 personer har indtil videre fået frataget deres statsborgerskab administrativt.

2.

Det fremgår af den seneste indfødsretsaftale indgået den 20. april 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at der er enighed om at undersøge, om der er et videre råderum inden for Danmarks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Det fremgår endvidere, at der tillige er enighed mellem aftaleparterne om, at det skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse ved en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, fra ”kan” til ”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er aftalt, at hvis der er mulighed for – inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser – at udvide adgangen til fratagelse af statsborgerskab yderligere, bør det udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.

Regeringen har på den baggrund den 10. februar 2022 fremsat et lovforslag herom (L 127), som er vedtaget og træder i kraft den 1. maj 2022.

I overensstemmelse med indfødsretsaftalen foreslås det bl.a. i loven om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), at der indføres en hjemmel til, at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, frakendes sit danske statsborgerskab ved dom, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

3.

Regeringen har ikke planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).

Statsborgerretskonventionen, som Danmark har tiltrådt og ratificeret, fastsætter udtømmende, i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger således af statsborgerretskonventionen, at fortabelse som følge af kriminalitet kun kan komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser.

Side 2/3 Mattias Tesfaye / Nicolai Holm Larsen Side 3/
0:000:00