Hans Andersen
 svarer 
Peter Hummelgaard

Hans Andersen (V) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om beregninger af effekten af digitale samtaler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 108, Spørgsmål 1
Ministeren nævnte under sin tale til 1. behandlingen af B 108, at ministeriet har opdateret sine regneprincipper for beregningen af beskæftigelseseffekterne ved digitale samtaler.

Vil ministeren oversende beregninger af effekten af digitale samtaler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper?

Svar fra onsdag den 1. juni 2022
”Ministeren nævnte under sin tale til 1. behandlingen af B 108, at ministeriet har opdateret sine regneprincipper for beregningen af beskæftigelseseffekterne ved digitale samtaler. Vil ministeren oversende beregninger af effekten af digitale samtaler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper?” Svar:

Regneprincipper for fysiske og digitale samtaler Der indregnes positive beskæftigelseseffekter af fysiske samtaler for jobparate i de første seks måneder af ledighedsforløbet. For fysiske samtaler indregnes en større adfærdseffekt for den første samtale sammenlignet med efterfølgende samtaler.

Konkret indregnes det, at den første samtale reducerer ledighedsforløbet med en halv uge som følge af motivations- og programeffekten, og at efterfølgende samtaler har en effekt på 20 pct. heraf.

For digitale samtaler indregnes der med de opdaterede regneprincipper en halvt så stor adfærdsvirkning som af de fysiske samtaler, og der indregnes ikke en større effekt af første samtale sammenlignet med de efterfølgende samtaler. Dette er baseret på et svensk studie (jf. bilag:

Does job search assistance reduce unemployment?

af Cheung et al., 2019). Det vurderes med udgangspunkt i studiets resultater, at digitale samtaler de første seks måneder af ledighedsforløbet har en positiv adfærdsvirkning på 0,05 uge pr. samtale for personer tæt på arbejdsmarkedet. Dette svarer til, at digitale samtaler vil have en virkning på 50 pct. af virkningen af de fysiske samtaler, der ligger ud over den første individuelle, fysiske samtale i kontaktforløbet.

Derudover foreligger der ikke på nuværende tidspunkt evidens for, at den første digitale samtale har større positive effekter end efterfølgende samtaler, som det er tilfældet for fysiske samtaler. Derfor forudsættes første digitale samtale at have samme effekt som de efterfølgende samtaler.

Ved tidligere vurderinger af de økonomiske konsekvenser af digitale samtaler er bl. a. lagt til grund, at der ikke ville være nogen positive beskæftigelseseffekter af digitale samtaler de første seks måneder af ledighedsforløbet.

Økonomiske konsekvenser ved digitale samtaler fra 1. ledighedsdag Med afsæt i de opdaterede regneprincipper skønnes det, at digitale samtaler fra dag 1 medfører offentlige merudgifter på ca. 225 mio. kr. varigt heraf merudgifter som følge af en negativ adfærdsvirkning på 250 mio. kr. og en administrativ lettelse på ca. 25 mio. kr. varigt i kommunerne. Den negative beskæftigelseseffekt skønnes at udgøre ca. 850 fuldtidspersoner, jf. tabel 1.

Det er i beregningerne forudsat, at digitale samtaler tilbydes som mulighed og derfor ikke fuldstændigt erstatter fysiske samtaler. Det er hertil forudsat, at andelen af samtaler, som vil blive afviklet digitalt, varierer på tværs af målgrupper i LAB.

Tages der afsæt i de tidligere regneprincipper, hvor det blev lagt til grund, at der ikke var positive beskæftigelseseffekter af digitale samtaler, skønnes det, at digitale samtaler fra dag 1 medfører offentlige merudgifter på ca. 315 mio. kr. varigt.

Opdateringen af regneprincipperne indebærer således, at digitale samtaler de første seks måneder af kontaktforløbet har en mindre negativ effekt på de offentlige finanser (ca. 90 mio. kr.) sammenlignet med de tidligere regneprincipper. Hertil reduceres den negative beskæftigelseseffekt med ca. 250 helårspersoner. De negative beskæftigelseseffekter knytter sig til jobparate, mens de administrative lettelser dækker over alle målgrupper i LAB.

Tabel 1 Økonomiske og adfærdsmæssige konsekvenser Digitale samtaler fra dag 1 Tidligere Offentlige merudgifter, mio. kr.

- heraf negativ adfærdsvirkning, mio. kr.

- heraf administrativ lettelse, mio.

kr.

Beskæftigelseseffekt, fuldtidsper315 340 -25 1.100 Nuværende 225 250 -25 850 Digitale samtaler fra 2.

samtale Nuværende 45 65 -20 200 De adfærdsmæssige konsekvenser knytter sig særligt til 1. samtale jf. ovenfor. Hvis muligheden for digitale samtaler først gives fra 2. samtale, reduceres de økonomiske og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser af forslaget derfor også. Det skønnes, at et forslag om digitale samtaler de første seks måneder, men hvor 1. samtale fortsat skal afvikles fysisk, vil medføre offentlige merudgifter på ca. 45 mio. kr. varigt.

Herunder en negativ adfærdsvirkning på ca. 65 mio. kr. og ca. 200 fuldtidspersoner varigt. Hertil kommer en administrativ lettelse på 20 mio. kr. varigt.

0:000:00