Oplægget fra DI vedrører tre elementer.

For det første oplæringskravet. Det bemærkes fra DI, at oplæringskravet fra andre lande. Det bemærkes samtidig, at tiden til kravets ikrafttrædelse er meget kort.

Hertil kan jeg oplyse, som nævnt i svaret til spørgsmål 12, at lovforslagets § 1, nr. 30, indebærer, at ordregivere ved gennemførelsen af relevante offentlige kontrakter skal indføre krav i kontrakten om anvendelse af personer under oplæring. Med personer under oplæring menes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring.

Afgrænsningen af oplæringskravet er foretaget ud fra en vurdering af hensigtsmæssighed og er fastsat, så kravet lever op til EU-retten, herunder principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

Kravet er derfor udformet, således at alle virksomheder – uanset hvilket EU-medlemsland de er etableret i – har lige mulighed for at leve op til kravet. Arbejdsmarkedets parter er blevet inddraget i forbindelse med den offentlige høring af både bekendtgørelsen samt det bagvedliggende lovforslag.

Som oplyst i svaret til spørgsmål 16, så er det min forventning, at ordregivere er klar til at håndtere oplæringskravet, herunder formulere de nødvendige kontraktbestemmelser, allerede fra 1. juli 2022.

For det andet påpeger DI, at forslaget om en elektronisk udbudsløsning, herunder opbygningen og driften af en udbudsportal, begrænser de eksisterende løsninger på markedet.

ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Fax CVR-nr 33 92 33 50 33 12 37 78 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 [email protected] www.em.dk Hertil skal jeg gentage, som også oplyst i svaret til spm. 2-5, 18-20, 21-24 og 47-51, at ændringen af udbudsloven indfører en hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelsen af elektroniske udbud, herunder anvendelse af en bestemt elektronisk løsning.

Den konkrete model for initiativet ”SMVvenligt digitalt udbudssystem” vil bero på en nærmere afdækning af behov hos både leverandører og ordregivere samt de tekniske muligheder.

Hvis det viser sig hensigtsmæssigt at arbejde videre med udviklingen af en fælles IT-løsning, vil dette projekt blive forelagt Statens it-råd med henblik på drøftelse og godkendelse.

For det tredje beklager DI ændringen af § 7 i tilbudsloven, som fjerner virksomheders ret til at være tilstede under oplæsning af tilbuddene. DI angiver, at den eksisterende bestemmelse i § 7 tillader, at oplæsning af tilbud kan ske digitalt igennem et online-møde, og ikke alene via fysisk fremmøde. Det bemærkes endvidere fra DI, at ændringen binder ressourcer hos særligt SMV’er, fordi de mister en hurtig afklaring af, om de har vundet eller tabt udbudsprocessen.

Hertil skal jeg oplyse, som også nævnt i svar til spørgsmål 26, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fortolkning, at tilbudslovens § 7 indebærer krav om fysisk tilstedeværelse. Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Som også angivet i svaret til spørgsmål 7 og 28, så ændrer den foreslåede ændring af § 7 ikke på gennemsigtigheden ved indgåelsen af offentlige kontrakter omfattet af tilbudsloven. Der vil også fremover være pligt til at give meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere om de beslutninger, som ordregiver træffer i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter.

Offentlige ordregivere skal, som element i den almindelige saglige forvaltning, meddele resultatet af en licitation eller udbudsproces snarest muligt henset til virksomhedernes videre planlægning.

Endeligt, som nævnt i svaret til spørgsmål 27, så bidrager forslaget også til at mindske risikoen for priskoordinering og kontrol med andre tilbudsgiveres priser, da det nuværende indhold af § 7 kan understøtte konkurrencebegrænsende adfærd hos de deltagende virksomheder ved at gøre det forholdsvis let og omkostningsfrit at holde styr på konkurrenternes prissætning mv.