Køb abonnement
Annonce
Christian Juhl
svarer
Mattias Tesfaye

Hvor længe skal der være midlertidig kontrol ved grænsen mellem Tyskland og Danmark?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Retsudvalget, Spørgsmål 1204

I lyset af, at regeringen har forlænget den midlertidige grænsekontrol mellem Tyskland og Danmark i maj måned bedes ministeren redegøre for, hvor længe der skal være midlertidig kontrol ved grænsen? Og hvad ministeren vil gøre for at lette trafikken over grænsen, så pendlerne fra Sønderjylland og Sydslesvig ikke dagligt skal forsinkes af grænsekontrol til og fra arbejde?

Svar fra torsdag den 18. august 2022
Grænsekontrollen er senest i maj i år genindført for en ny seks måneders periode

Danmark har siden 4. januar 2016 gennemført midlertidig grænsekontrol ved grænsen mod Tyskland. Grænsekontrollen er senest i maj i år genindført for en ny seks måneders periode på baggrund af den alvorlige terrortrussel mod Danmark samt truslen fra organiseret grænseoverskridende kriminalitet.

Grænsekontrollen foretages i form af en stikprøvekontrol, hvorfor der ikke bliver foretaget en systematisk kontrol af alle indrejsende personer ved den dansk-tyske grænse. I sommerperioden, hvor mange borgere er på vej hjem fra ferie, og mange turister er på vej mod Danmark, kan det dog ikke undgås, at der i perioder vil opstå køer ved grænsen mod Tyskland.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har indhentet en udtalelse fra Sydi lighed med tidligere år – har oplevet kødannelser i forbindelse med gennemførelse af den midlertidige stikprøvevise grænsekontrol, særligt i perioden, hvor der afvikles sommerferie. Indrejse af danske og udenlandske turister over landegrænsen har medvirket til, at også pendlere har været berørt af de trafikale forhold på forskellige dage og tidspunkter. De største trafikale udfordringer har typisk været ved grænseovergangene i Frøslev, Padborg og Kruså i weekenderne, hvor der er skiftedage i de danske sommerhuse. Der har dog også været andre tidspunkter, hvor den store rejseaktivitet har påvirket grænsekontrollen i form af mindre kødannelser.

Syd- og Sønderjyllands Politi har iværksat flere initiativer for at nedbringe kødannelserne. Politikredsen har udsendt meddelelser via Twitter og Facebook samt pressemeddelelser, som bl.a. opfordrede bilisterne til at orientere sig om de trafikale forhold forud for rejsen, så de kunne benytte den af de i alt 13 godkendte Side 2/3 grænseovergange, der havde de bedste trafikale forhold. Dette initiativ har medvirket til at nedbringe kødannelserne på de mest belastede grænseovergange i Frøslev, Kruså og Padborg.

Ved Frøslev-grænsen er hovedsporet på motorvejen forbeholdt person- og varebiler, mens et andet spor via rastepladsen er forbeholdt lastbiler. På fredage og lørdage er det dog også muligt for person- og varebiler at benytte sporet via rastepladsen. På trods af skiltning har politiet dog oplevet, at person- og varebiler ikke i tilstrækkelig grad har benyttet det ekstra spor på fredage og lørdage, hvorfor politipersonale fra dansk og tysk politi ved fysisk tilstedeværelse har ledt trafikanterne til grænsekontrollen ad begge veje.

Da der har vist sig at være behov for, at person- og varebiler skal kunne benytte sporet via rastepladsen på andre tidspunkter end på fredage og lørdage, har tysk politi, på anmodning fra Syd- og Sønderjyllands Politi, foretaget en midlertidig ændring af skiltningen i Tyskland, således at person- og varebiler må benytte begge spor på alle ugens dage. Syd- og Sønderjyllands Politi er i dialog med de tyske myndigheder om såvel den midlertidige skiltning som fremtidig skiltning på den tyske side af grænsen umiddelbart før grænsekontrollen.

Politiet har både generelt, og særligt i perioder med trafikale udfordringer, fokus på afviklingen af kødannelser samtidig med, at fokus fastholdes på varetagelsen af de opgaver, der er forbundet med den midlertidige, stikprøvevise grænsekontrol og kriminalitetsbekæmpelse.” 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026