Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om de økonomiske konsekvenser ved borgerforslaget fordelt på stat, virksomheder og borgere
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Der fødes omkring 1.000 par tvillinger om året. De økonomiske konsekvenser ved at indføre 26 ugers ekstra orlov til forældre, som får tvillinger, skønnes på baggrund heraf med betydelig usikkerhed at være i størrelsesordenen 70-90 mio. kr. om året i offentlige udgifter. Heraf er omkring 70-80 mio. kr. direkte udgifter til barselsdagpenge, mens omkring 10 mio. kr. vil være tabte skatte- og afgiftsindtægter samt administration af reglerne i Udbetaling Danmark.
Arbejdsudbudseffekten af forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at være i størrelsesordenen 250 fuldtidspersoner i tabt arbejdsudbud.
I skønnet er der taget højde for, at nogle familier allerede i dag holder orlov uden barselsdagpenge, samt at nogle familier ikke nødvendigvis vil udnytte alle 26 uger.
Der er imidlertid en række datamæssige udfordringer, som indebærer, at de økonomiske skøn er forbundet med betydelig usikkerhed.
Staten afholder udgifter til barselsdagpenge, mens kommunerne afholder administrationsomkostninger i Udbetaling Danmark vedr. barsel.
Forslagets økonomiske konsekvenser for virksomhederne afhænger af lønrettighederne i de ekstra orlovsuger. Det vurderes, at de fleste lønmodtagerne vil have opbrugt deres ret til løn i de ekstra uger, og i så fald vil forslaget indebære begrænsede merudgifter for virksomhederne.