Køb abonnement
Annonce
Udvalget
svarer
Kaare Dybvad Bek

Indfødsretsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministerens kommentar til henvendelse af 13/2-23 fra Peter Jensen


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 33, Spørgsmål 31
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. februar 2023 fra Peter Jensen, jf. L 33 - bilag 4.

Svar fra tirsdag den 21. februar 2023
1.

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).

Grundlovsbestemmelsen indebærer, at forvaltningen ikke kan bemyndiges til at tildele statsborgerskab efter et skøn. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation har derfor igennem mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale udmøntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøgning forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Den 20. april 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance senest en aftale om indfødsret. Aftalen er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 21. juni 2021 om naturalisation. 21. februar 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Akt-id 6198 4000 uim@uim.dk www.uim.dk 36977191 2023 - 2860 2224282 2.

Det bemærkes hertil, at hvis en ansøger om dansk statsborgerskab opfylder de almindelige betingelser for at erhverve dansk statsborgerskab ved lov, som et flertal i Folketinget har bestemt, vil vedkommende kunne optages på lov om indfødsrets meddelelse.

3.

Jeg kan i øvrigt henvise til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 15 (IFU Alm. del) vedrørende vandelskravet og spørgsmål nr. 17 (IFU – Alm. del) vedrørende behandling af ansøgninger fra statsløse.

Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af 30. januar 2023 af spørgsmål nr. 5 (IFU – Alm. del) vedrørende vandelskravet for unge under den kriminelle lavalder, der begår kriminalitet, og min besvarelse af 19. august 2022 af spørgsmål nr. 111 (IFU – Alm. del) vedrørende forfalden gæld til det offentlige.

Kaare Dybvad Bek / Nicolai Holm Larsen Side
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026