Jeg kan bekræfte, at lovforslaget bibeholder det gode danske kollektive aftalelicenssystem, som gør, at brugere kan få de nødvendige samtykker på en nem og ubureaukratisk måde og således indgå en aftale, som omfatter alle de relevante rettigheder, og som samtidig sikrer, at rettighedshaverne modtager betaling for brug af deres rettigheder.

Aftalelicenssystemet skaber dermed forsyningssikkerhed for brugerne på områder, hvor individuelle aftaler ikke er praktisk muligt.

Ift. markedsnorm så forstår jeg spørgsmålet således, at det vedrører den foreslåede §

55, som lovfæster et princip om, at kunstnere har krav på et passende og forholdsmæssig vederlag for udnyttelse af deres værk. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget gennemfører et direktiv, hvori der angives følgende i betragtning 73:

”Vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere bør være passende og stå i et rimeligt forhold til den faktiske eller potentielle økonomiske værdi af de rettigheder, som er omfattet af licensen eller overførslen, under hensyntagen til ophavsmandens eller den udøvende kunstners bidrag til det samlede værk eller den samlede anden frembringelse og alle andre omstændigheder i sagen, som f.eks. markedspraksis eller den faktiske udnyttelse af værket.” I lovforslaget angives følgende i de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.1.3. vedrørende den foreslåede § 55:

”Det er Kulturministeriets vurdering, at et eksempel på et passende vederlag er, når vederlaget er på niveau med en relevant markedsnorm fastsat i en aftale Dok. nr. 104218 mellem styrkemæssigt lige parter, såfremt en sådan markedsnorm findes. En markedsnorm er i sig selv ikke det eneste bidrag til vurderingen, men forudsætter styrkemæssig lighed.” Som angivet ovenfor er en markedsnorm ikke det eneste bidrag til vurderingen af, om et vederlag er passende og forholdsmæssigt, og det benyttes i lovforslaget som et eksempel.