”Vil ministeren fremføre sine argumenter for og imod, at uddannelsesløftet skal gøres til en fast del af beskæftigelsesindsatsen, herunder uddybe, hvilket argument, der vejer tungest ift. at ministeren ikke gør ordningen permanent?” Svar:

Regeringen er optaget af at sikre, at vi som samfund og på vores arbejdsmarked har adgang til de rette kompetencer. Det indebærer bl.a., at flere skal gå fra ufaglært til faglært – og det kræver bl.a. gode muligheder for efteruddannelse.

Intentionen med retten til uddannelsesløft på 110 pct. er netop at styrke mulighederne for, at ledige ufaglærte kan blive faglærte og komme i beskæftigelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Et centralt argument for, at ordningen er et vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen er jo, at den netop er et greb til at hjælpe til, at flere bliver faglærte – tilmed inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. I perioden fra august 2020 til 31. december 2022 har der været godt 2.800 påbegyndte forløb via ordningen.

Når det er sagt, så kræver en eventuel permanent ordningen også, at der skal findes finansiering. Med aftalen om finansloven for 2023 blev vi enige om at sætte penge af til, at ordningen kunne genindføres fra 1. juli og året ud. Regeringen mener, at det er en god ordning, men budgetterne for 2024 og frem ligger endnu ikke fast.

Der skal senere tages stilling til, hvad der skal ske med ordningen fra 2024.