Victoria Velásquez
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Victoria Velasquez (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, hvorfor ministeren ikke ønsker at prioritere uddannelsesløft blandt faglærte højere, eftersom ordningen kun forlænges for en kort periode

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 128, Spørgsmål 3
Vil ministeren uddybe, hvorfor ministeren ikke ønsker at prioritere uddannelsesløft blandt faglærte højere eftersom at ordningen kun forlænges for en kort periode? Og mener ministeren ikke, at det virker misvisende, at ministeren i en pressemeddelelse fra den 21. marts 2023 har udtrykt: "Det er vigtigt for regeringen, at vi skaffer mere faglært arbejdskraft, og i det hele taget har regeringen stort fokus på uddannelse. Vi ved, at der er mangel på faglærte i virksomhederne, og behovet i fremtiden bliver kun større." (bm.dk), når ordningen kun gælder i 6 måneder, og når regeringen har præsenteret en finanslov, der ikke prioriterer erhvervsuddannelserne? Der henvises bl.a. til, at 800 ansatte er blevet fyret på erhvervsuddannelserne, trods regeringen påstår at fremtidens faglærte og erhvervsuddannelserne er topprioritet.

Svar fra mandag den 22. maj 2023
”Vil ministeren uddybe, hvorfor ministeren ikke ønsker at prioritere uddannelsesløft blandt faglærte højere eftersom at ordningen kun forlænges for en kort periode? Og mener ministeren ikke, at det virker misvisende, at ministeren i en pressemeddelelse fra den 21. marts 2023 har udtrykt: "Det er vigtigt for regeringen, at vi skaffer mere faglært arbejdskraft, og i det hele taget har regeringen stort fokus på uddannelse. Vi ved, at der er mangel på faglærte i virksomhederne, og behovet i fremtiden bliver kun større." (bm.dk), når ordningen kun gælder i 6 måneder, og når regeringen har præsenteret en finanslov, der ikke prioriterer erhvervsuddannelserne? Der henvises bl.a. til, at 800 ansatte er blevet fyret på erhvervsuddannelserne, trods regeringen påstår at fremtidens faglærte og erhvervsuddannelserne er topprioritet.” Svar:

Jeg er ikke enig i spørgsmålets præmis om, at regeringen ikke ønsker at prioritere uddannelsesløft blandt faglærte. Jeg mener tværtimod, at regeringen faktisk viser, at vi prioriterer ordningen, når vi nu sammen med et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt at genindføre den igen for resten af 2023.

Genindførslen stemmer overens med, hvad jeg sagde den 21. marts 2023. Det er fortsat vigtigt for regeringen, at vi skaffer mere faglært arbejdskraft, og jeg mener, at vi med genindførslen i 2023 bidrager til det. Forhåbentlig vil vi hen over sommeren, hvor ordningen træder i kraft, se, at der igen begynder at være ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, der starter på en erhvervsuddannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft. Det er til gavn for både den ledige selv, virksomheden der får bedre muligheder for at rekruttere faglærte med de rette kompetencer og samfundet som hele.
0:000:00