Søren Bo Søndergaard
 svarer 
Jakob Engel-Schmidt

Søren Søndergaard (EL) spørger kulturministeren, Jakob Engel-Schmidt, om soloselvstændige ophavsmænd og udøvende kunstnere kan indgå kollektive aftaler for at opnå passende og forholdsmæssigt vederlag efter § 55, regler for gennemsigtighed efter § 55 a og mulighed for aftalejustering efter § 55 b

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 125, Spørgsmål 24
Det fremgår af direktivets betragtning 72, at formålet med direktivet også er at beskytte de ophavsmænd og udøvende kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne virksomheder – de soloselvstændige.

Betragtning 72 dækker både retten til passende og forholdsmæssigt vederlag, gennemsigtighedsforpligtelsen og muligheden for aftalejustering.

Det er alle rettigheder, som er tiltænkt at skulle opveje den svage forhandlingsposition, som ophavsmænd – uanset om de er soloselvstændige – ofte er i.

EU kommissionen har derfor i forlængelse heraf udstedt retningslinjer for anvendelsen af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte.

Retningslinjerne er tilpasset DSM-direktivet og den beskyttelse af soloselvstændige, som er udtrykt dér.

I retningslinjernes pkt. 38 og 39 erklærer Kommissionen, at den ikke vil gribe ind over aftaler, som ellers vil være konkurrencebegrænsende, hvis de er indgået i henhold til nationale foranstaltninger, som følger af DSM-direktivet.

Vil på den baggrund ministeren bekræfte, at soloselvstændige ophavsmænd og udøvende kunstnere kan indgå kollektive aftaler med henblik på at opnå:

(1) passende og forholdsmæssigt vederlag efter § 55, (2) regler for gennemsigtighed efter § 55 a, (3) mulighed for aftalejustering efter § 55 b?

Svar fra torsdag den 18. maj 2023
Lovforslaget indeholder henvisninger til både Kommissionens retningslinjer og betragtning 72 vedrørende soloselvstændige.

Følgende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.9.1.3:

”Herudover angiver betragtning 72, at beskyttelsen tilkommer ophavsmænd og udøvende kunstnere som fysiske personer, når der indgås licensaftaler, herunder gennem deres egne virksomheder.” Og følgende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.9.2.3.

Dok. nr. 105316 ”I forlængelse af ovenstående har Kommissionen den 30. september 2022 udstedt retningslinjer for anvendelsen af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte (2022/C 374/02), hvor det i pkt. 39 angives "I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/790, der henvises til i punkt 38 i disse retningslinjer, og med forbehold for de øvrige bestemmelser i nævnte direktiv, vil Kommissionen ikke gribe ind over for kollektive aftaler, som selvstændige ophavsmænd/forfattere eller udøvende kunstnere uden ansatte har indgået med deres modpart/modparter i henhold til nationale foranstaltninger vedtaget i medfør af nævnte direktiv." På ovenstående baggrund kan jeg bekræfte, at der som beskrevet i Kommissionens retningslinjer er adgang til at indgå kollektive aftaler.
0:000:00