Erlend Høyersten
Carsten FodeAros-direktør fratræder efter undersøgelse af arbejdsmiljø og krænkelser

Direktør Erlend Høyersten har i dag valgt at fratræde sin stilling på baggrund af en undersøgelse af arbejdsmiljøet, oplyser formanden for Aros, Carsten Fode.
"Jeg er ked af den konkrete sag, men glad for, at han har taget konsekvensen af det," siger han.
Formanden oplyser, at konsulentfirmaet Crecea i sin undersøgelse konkluderer, at der har været organisations- og ledelsesmæssige problemer, og at der er forekommet krænkelser.
I en pressemeddelelse fra museet i Aarhus hedder det således, at "Crecea-undersøgelsen konkluderer, at en del af de interviewede oplever udfordringer med ledelses- og organisationskulturen på Aros, og at der desuden er forekommet krænkende handlinger."
Den hidtidige overinspektør Lise Pennington er konstitueret leder i dag, og bestyrelsen iværksætter straks rekruttering af en ny direktør, oplyser Carsten Fode.
Erlend Høyersten står til rådighed for museet, såfremt det bliver nødvendigt, siger formanden.
Da mediet JP Aarhus i april lavede en rundspørge blandt otte af byens største kulturinstitutioner, skilte Aros sig ud med fem henvendelser fra medarbejdere om sexisme, sexchikane eller seksuelle krænkelser siden den 1. januar 2016.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































