Kasper Reggelsen
Anders Holch PovlsenBestseller ansætter kommunikationschef fra Salling Group
Salling Group mister Kasper Reggelsen som kommunikationschef, da han rykker videre til modegiganten Bestseller, hvor han skal være ansvarlig for den globale kommunikation.
Det skriver MediaWatch.
Kasper Reggelsen vil afløse Morten Norlyk, der i stedet skal fokusere på kommunikation om bæredygtighed i virksomheden.
I sit nye job skal Kasper Reggelsen være med til at sætte rammerne for både den interne og eksterne kommunikation, skriver han på LinkedIn.
"Særligt Kasper Reggelsens stærke kommunikationsbaggrund samt forståelse af de mangeartede opgaver, rollen centralt i virksomheden fordrer, har været afgørende for valget," udtaler Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen i en pressemeddelelse ifølge MediaWatch.
Hermed forlader Kasper Reggelsen Salling Group efter fem år som kommunikationschef, hvor virksomheden blandt andet har gennemgået navneskifte.
"Det er gået den rigtige vej, og jeg glæder mig til at følge den videre færd. Og når man har fået et kig under motorhjelmen, ved man, at der er store ting i vente," skriver Kasper Reggelsen på LinkedIn.
Kasper Reggelsen tiltræder sin nye stilling i midten af august.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump










































