
Marianne Dahl Steensen takker af som direktør på Microsofts vesteuropæiske hovedkontor.
Det skriver hun i et opslag på LinkedIn.
"Det har været et privilegium at arbejde med så talentfulde mennesker. Jeg er dybt stolt over, hvad vi har opnået sammen," skriver hun.
Marianne Dahl har siden 2019 været direktør for Microsofts salg og marketing i hele Vesteuropa. Hun startede i virksomheden i 2015 som direktør for Microsoft Danmark & Island.
Marianne Dahl har tidligere været landedirektør hos Codan Forsikring, underdirektør hos TDC og har været medlem af bestyrelsen hos Dansk Industri.
I opslaget skriver Marianne Dahl, at hun i den kommende tid vil finde ud af, hvad hun skal lave i fremtiden, mens hun fortsætter som medlem af bestyrelsen hos rederiet DFDS og TDC Group.
Marianne Dahl skriver derudover, at hendes spanske kollega Pilar Lopez overtager som vice president for salg, marketing og drift i Microsoft 7. maj.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning





































