Køb abonnement
Annonce
Om  
Hanne Andersen

Dødsfald: Forhenværende folketingsmedlem og amtsrådsmedlem Hanne Andersen (84)

4. marts 2024 kl. 22.03

Hanne Andersen var uddannet kontorassistent og fik en lang karriere for Socialdemokratiet, både som folkevalgt på landsplan og i hovedstaden samt som organisationsaktiv i partiet og HK.

Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokraterne i Gladsaxekredsen i 1984−1987 og igen 1988−2001.

Hanne Andersen var desuden medlem af Københavns Amtsråd 1982-84, ligesom hun var formand for Socialdemokratiet i Gladsaxe - hvis kreds altså gav hende valg til Folketinget - i årene 1980-84 og 1988-89.

Ved siden af sit politiske virke arbejdede Hanne Andersen blandt andet i Dansk Kommunal Arbejderforbunds juridisk-politiske sekretariat 1981−1984 og igen fra 1988. Blandt tillidshverv kan nævnes, at Hanne Andersen var tillidsmand for de HK-ansatte i Dansk Kommunal Arbejderforbund 1981−1984.

En særlig interesse for kultur bevirkede blandt andet, at Hanne Andersen fra 1993 sad i repræsentantskabet for Statens Kunstfond og fra 1995 tillige i ARTEs repræsentantskab. Hun blev i 1992 formand for Folketingets Kulturudvalg – en post, som hun bevarede, indtil hun forlod politik ved valget i 2001 for at få mere tid til sin familie, som bl.a. talte manden siden 1960, journalist Ole Andersen (1937-2002), der var socialdemokratisk borgmester i netop Gladsaxe. 

Bisættelsen finder sted fra Bagsværd Kirke lørdag 9. marts 2024 klokken 13.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026