Om  
Werner Svendsen

Dødsfald: Fhv. programchef og forlægger Werner Svendsen (87)

Tirsdag morgen 27. marts 2018 gik tidligere programchef hos DR og forlagsdirektør Werner Svendsen bort.

Emil Dyrby

En af Danmarks store kulturmennesker Werner Svendsen er tirsdag morgen gået bort. 

Det skriver Politiken.

Werner Svendsen, der var programchef for DR's kulturafdeling mellem 1967 og 1989, blev 87 år. Han var programchef i en tid, hvor Danmarks Radio endnu havde fjernsynsmonopol, og interesserede man sig blot en smule for kultur, var Werner Svendsen typisk et navn, man kendte. 

Det var således heller ikke helt uden grund, at Billed-Bladet i 1967 kaldte ham for landets 'kulturping':

"Ingen kan være mere kulturping end ham, der er chef for kulturstoffet i fjernsynet," skrev ugebladet om den daværende programchef for DR's kulturafdeling i 1967. 

Da Werner Svendsen i 1989 forlod fjernsynets verden, var det for at blive forlagsdirektør for de to Gyldendal-forlag Spektrum og Forum. Her blev han, til han i 2000 gik på pension, i hvert fald formelt. Fra 2003 til 2008 var han således medindehaver af Ryparkens Boghandel.

Det var dog ikke helt uventet, at Werner Svendsen gik fra den brede kultur til den specifikt litterære kultur. Han blev uddannet mag.art. i litteratur i 1958, og allerede under studierne havde han arbejdet i forlagsbranchen. Efter studierne blev det til en fast ansættelse som forlagsredaktør og senere chef for forlagsredaktionen på Gyldendal. 

I 1954 blev Werner Svendsen gift med forfatter og litterat Hanne Marie Svendsen og nåede altså at være gift i mere end 60 år. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Werner Svendsen

Fhv. programchef, DR, fhv. forlagsdirektør, Spektrum og Forum

0:000:00