
Arne Piel Christensen, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, er sovet stille ind tirsdag 29. august.
Det fremgår af familiens dødsannonce.
Arne Piel Christensen stod i spidsen for Dansk Flygtningehjælp i mere end 30 år.
"Danmark er blevet en lille smule fattigere. En humanitær kæmpe har forladt os. Arne Piel Christensen er død. Han stod i spidsen for Dansk Flygtningehjælp gennem 31 år. Altid på de svagestes side. Altid på vagt for menneske- og flygtningerettigheder. Arne var min og mange andres ledestjerne og inspiration. Han gjorde en forskel. Æret være Arnes minde," skriver Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, på det sociale medie X.
Charlotte Slente, nuværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, skriver om Arne Piel Christensen:
”Med Arne Piel Christensens død er det som om, at en kæmpe del af DRC Dansk Flygtningehjælps historie forsvinder. Vi står alle i dag på skuldrene af hans arbejde, ikke kun i Flygtningehjælpen, men i hele den humanitære sektor. Han satte for alvor flygtningesagen på dagsordenen i Danmark, og i tre årtier forsvarede han flygtninges rettigheder og kæmpede for hjælp til flygtninge, hvor det brændte på. Han var med til at lægge grundstenene til den globale organisation som DRC Dansk Flygtningehjælp er i dag".
Arne Piel Christensen var født i Hesselager på Fyn og uddannet i teologi og filosofi fra Københavns Universitet.
Begravelsen finder sted 12. september 2023 kl. 10 fra Vartov Kirke i København.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































