
Kertemindes kommunaldirektør, Anders Bjældager, rykker over Storebæltsbroen og bliver kommunaldirektør i Slagelse.
Det oplyser Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.
"Jeg sætter personligt stor pris på Slagelse Kommune med de levende lokalsamfund, tre unikke købstæder, smukke kyststrækninger og et stærkt uddannelsesmiljø. Selvom der er sket meget de sidste fire år, så er det en kommune jeg kender rigtigt godt," udtaler Anders Bjældager.
Når Anders Bjældager kender Slagelse godt, skyldes det blandt andet, at han tidligere har haft flere forskellige chefstillinger i kommunen. Senest var han økonomi- og digitaliseringschef, før han blev kommunaldirektør i Kerteminde.
I alt har Bjældager mere end ti års ledelseserfaring fra den kommunale sektor, og det er således en erfaren profil, der tager turen tilbage over Storebælt.
"Jeg er overbevist om at Anders med sine mange kompetencer og solide erfaring kan bidrage væsentligt ind i de store strategiske opgaver, der er på dagsordenen lige nu og de kommende år i vores kommune," forklarer Slagelses borgmester, Knud Vincents (V).
Anders Bjældager tiltræder den nye stilling i Slagelse Kommune den 1. august 2022.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med








































