Om  
Alexander Stubb

Tidligere statsminister udpeges som præsidentkandidat i Finland

Finlands tidligere statsminister Alexander Stubb bliver kandidat til landets præsidentvalg til januar. Han stiller op for det konservative og regeringsbærende parti, Samlingspartiet, når finnerne går til første runde af præsidentvalget 28. januar. 

Finnernes kan til præsidentvalget til januar finde landets tidligere statsminister Alexander Stubb på stemmesedlen. Han er af Samlingspartiet udpeget som præsidentkandidat. 
Finnernes kan til præsidentvalget til januar finde landets tidligere statsminister Alexander Stubb på stemmesedlen. Han er af Samlingspartiet udpeget som præsidentkandidat. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sebastian Vidkjær Stone

Samlingspartiet, der er Finlands konservative og regeringsbærende parti, har til præsidentvalget i 2024 præsenteret en kandidat fra den tungeste politiske vægtklasse.

Det bliver nemlig landets tidligere statsminister Alexander Stubbs navn, der kommer til at pryde stemmesedlen for de konservative, når finnerne går til valg i det nye år. 

Kandidaturet er blevet offentliggjort af den tidligere statsminister på mediet X, tidligere kendt som Twitter.

"Jeg er blevet spurgt af Petteri Orpo (Finlands statsminister, red.) og Samlingspartiets partibestyrelse om at stille op til det finske præsidentvalg i januar 2023. Jeg er både æret og taknemmelig for det tillid, der er blevet vist mig," lyder det fra Alexender Stubb. 

Den tidligere europaparlamentariker har en lang karriere bag sig i finsk politik, hvor han har bestredet flere ministerembeder ud over statsministerembedet, som han forlod i 2015. Han har tidligere været både udenrigs- og finansminister.

Ambitionen er nu for at skrive præsidentembedet på cv'et for den konservative politiker. 

Lang politisk karriere bag sig

I 2017 blev han udnævnt som vicepræsident for Den Europæiske Investeringsbank, hvilket markerede hans exit fra finsk politik. I 2020 udløb Stubb's mandat hos Den Europæiske Investeringsbank, hvorefter han blev direktør for School of Transnational Governance i Firenze, som er en del af Europen University Institute. 

I 2018 lancerede han sit kandidatur som såkaldt "Spitzenkandidat" frem mod europaparlamentsvalget i 2019 for de europæiske konservative. Han led dog nederlag til tyske Manfred Weber.  

Det finske præsidentvalg løber af stablen med sin førsterunde 28. januar. En mulig anden runde er skemasat til 11. februar. Den finske præsident vælges for 6-årig periode. Finnernes nuværende præsident, Sauli Niinistö, er ikke på genvalg, da han har siddet i to perioder, hvilket er den maksimalt tilladte periode. 

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alexander Stubb

Præsident, Finland, fhv. statsminister, Finland
kandidat i europæiske studier (Europakollegiet 1995), ph.d. i europæiske studier (London School of Economics 1999)

0:000:00