Morsøs socialdemokratiske viceborgmester, Viggo Vangsgaard, har fået nok af kommunalbestyrelsesgruppen og træder derfor ud af sit parti. Efter 25 år i partiet er han nu blevet løsgænger.
Det skriver KL-fagbladet Danske Kommuner.
Viggo Vangsgaard har selv spredt nyheden i en pressemeddelelse, som han har sendt ud til medier og politikere. Han uddyber fratrædelsen til danske kommuner:
"Der har været uenigheder og fnidder og fnadder i gruppen i en længere periode. Senest i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor to gruppemedlemmer underkendte det resultat, som gruppeformanden og jeg havde forhandlet hjem. Selvom de havde givet os mandat på forhånd og bekræftet det mandat."
Han havde en lignende oplevelse efter konstituteringsforhandlingerne efter valget i 2017, hvor han mistede gruppeformandsposten, på trods af at han efter eget udsagn allerede havde en aftale på plads.
Det er dog ikke med Viggo Vangsgaards gode vilje, at han også forlader partiet, fortæller han.
"Jeg er stadigvæk socialdemokrat i hjertet. Men jeg kan ikke fungere i den gruppe," siger han.
Han har endnu ikke besluttet, om han genopstiller til næste valg.
Indsigt
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- B 57 Et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne (Finansministeriet)2. behandling
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Nu får vi en anden historie om radioen, vi elskede at hade. Her er månedens tre mest interessante bøger
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov










































