Kronik

Akademi: Sverige og Tyskland har en national strategi for social innovation. Det er på tide, vi følger efter

Folketinget skal være med til at understøtte udviklingen af en national strategi for social innovation og en stærk finansieringsstruktur, som filantropiske fonde og investeringsaktører kan bidrage til, skriver Sara Gry Striegler og Anders Folmer Buhelt.

Danmark står på et solidt fundament af samarbejde mellem sektorer, viden om samfundsproblemer, engagement i hverdagsdemokratiet og tillid. Hvorfor ikke bruge det til at arbejde for systematisk social innovation, skriver Sara Gry Striegler og Anders Folmer Buhelt.
Danmark står på et solidt fundament af samarbejde mellem sektorer, viden om samfundsproblemer, engagement i hverdagsdemokratiet og tillid. Hvorfor ikke bruge det til at arbejde for systematisk social innovation, skriver Sara Gry Striegler og Anders Folmer Buhelt.Foto: Pressefoto
Sara Gry StrieglerAnders Folmer Buhelt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Samfundets store problemer fylder meget i medier, politiske debatter og hjemme ved middagsbordene. Hvad enten vi kalder dem vilde problemer eller ej, står det efterhånden tydeligt, at visse samfundsproblemer kalder på helt andre tilgange, samarbejder og metoder end de vante.

Vores traditionelle, danske pragmatisme, hvor vi samarbejder på tværs af interesser, synes at være blevet glemt i løbet af de seneste årtier. Samarbejde som ikke kommer af sig selv, men kræver prioritering og investering.

Selvom vi lever i et fantastisk samfund, er der problemer, vi trods årtiers forsøg ikke er lykkedes med at løse. Det er, som om vi har glemt at forny os, glemt at følge med tiden. Glemt de grundlæggende samtaler om, hvad for et samfund vi ønsker.

Vi gør det ikke godt nok, når tusinder af unge fra hver årgang ender uden for fællesskaberne. Når der mangler arbejdskraft, mens der stadig står mennesker udenfor arbejdsfællesskaberne. Når der er mennesker, der gerne vil være noget for nogen og mennesker, der gerne vil have nogen, der er noget for dem – men vi ikke formår at binde de to sammen. Og når flere og flere, især unge, oplever mistrivsel og ensomhed.

Læs også

Der er efterhånden enighed om behovet for grundlæggende forandringer, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund og ikke hænge fast i vilde problemer, som Sigge Winther kalder dem – de samfundsproblemer, der er komplekse, sammenfiltrede og svære at få greb om.

Han har givet os et sprog for de svære, besværlige og til tider genstridige problemer. I akademiet for Social Innovation oplever vi, at det har været med til at skubbe på en parathed og en længsel efter at gå nye veje og finde nye perspektiver, der kan hjælpe os til at skubbe til og påvirke de store samfundsproblemer.

Der mangler sammenhæng
Heldigvis er der mange, der hver dag arbejder på at forny og styrke vores samfund og fælles grundlag. Masser af dedikerede mennesker der fra hvert deres hjørne og med hver deres viden, erfaring og drømme skubber til de svære problemer.

Det kræver prioritering og modige investeringer på tværs af samfundet at skabe den infrastruktur, der skal til for at styrke vores evne og kapacitet til social innovation.

Sara Gry Striegler og Anders Folmer Buhelt
Hhv. forperson og akademidirektør, Akademiet for Social Innovation

Akademiet for Social Innovation gennemførte i 2021 en kortlægning af samfundsiværksættere –mennesker, der sætter i værk for at skabe samfundsforandring, når de ser et problem eller en mulighed. Det kan være ved at skabe nye tilgange til beskæftigelse, tage initiativ til en skovskole, indsatser som fremmer den grønne omstilling eller noget helt fjerde.

Rapporten viser, at samfundsiværksættere føler sig alene og mangler sparring og erfaringsudveksling, uanset om de arbejder i det offentlige system eller udenfor. Og at der er huller i den finansielle infrastruktur, hvilket står i vejen for mange gode initiativer. Ikke at der nødvendigvis mangler penge, men at der mangler grundlæggende forståelse for værdien af samfundsiværksætteri og social innovation.

Derfor er der behov for at investere i at skabe et økosystem for social innovation, hvor aktører fra alle dele af samfundet kan mødes og samarbejde om at udvikle bud på det fremtidige samfund, vi ønsker. Og som kan være omdrejningspunkt for at bygge kapacitet og evne til social innovation i alle dele af samfundet.

Skal Danmark gå forrest eller bagest?
I EU, OECD og World Economic Forum er social innovation højt på dagsordenen for at løse samfundsproblemer og vende fremtidige trusler til nye muligheder. EU understreger i flere politikker, at den grønne omstilling i sin natur er social, fordi den kræver fælles indsats og fokus på opretholdelse af sammenhængskraften i omstillingen.

Det gælder, når vi skal omlægge vores mobilitet, vores tøjforbrug og vores madvaner til bæredygtige modeller, eller når vi skal ændre vores kultur med at udskifte ting, der er gået i stykker, til en reparationskultur. Det kræver noget af os alle sammen, både ændret mindset og adfærd.

Også landene omkring os arbejder systematisk med social innovation. Hvis vi sammenligner den del af EU-midler, forskellige lande bruger på social innovation, er tallet for Finland 84 gange mere end Danmark. Og for Sverige 100 gange mere. Sverige har de sidste ti år haft en national strategi for social innovation, og Tyskland har lige fået en. Og i Portugal har man de sidste ti år med en investering på 150 millioner euro arbejdet på at opbygge et økosystem for social innovation og sociale investeringer. Sådan kunne vi blive ved.

Men Danmark er fortsat trods alt i en god position til at påtage sig førertrøjen og arbejde systematisk med at håndtere samfundsproblemer på måder, hvor vi skaber knowhow, som resten af verden kan inspireres af. Det kræver, at vi er langt mere aktive og strategiske end i dag.

Læs også

Det sker ikke af sig selv
Social innovation har aldrig for alvor slået rod i Danmark, men er et stort praksis- og forskningsfelt internationalt. Det er en tilgang til samfundsforandring, der tager udgangspunkt i aktørerne og som over tid leder til en transformation af eksisterende strukturer, forløser skjulte ressourcer og giver handlekraft til nye grupper. Processerne er inddragende og værdiskabende for dem, det handler om, og leder til ændring i adgang til magt og ressourcer gennem nye relationer.

Det sker ikke af sig selv, men kræver infrastruktur, der understøtter viden, erfaringsudveksling og investeringsmuligheder og samler mennesker fra alle hjørner af samfundet. Det kræver investeringer, som vi kender det fra andre danske styrkepositioner indenfor for eksempel medico, grøn teknologi, fintech og robotter.

Folketinget kan understøtte udviklingen af en national strategi og en stærk finansieringsstruktur, som både filantropiske fonde og investeringsaktører kan bidrage til.

Sara Gry Striegler og Anders Folmer Buhelt
Hhv. forperson og akademidirektør, Akademiet for Social Innovation

Danmark står på et solidt fundament af samarbejde mellem sektorer, viden om samfundsproblemer, engagement i hverdagsdemokratiet og tillid. Hvorfor ikke bruge dette stærke udgangspunkt til i fællesskab at arbejde for systematisk social innovation – for eksempel med udgangspunkt i en ambitiøs national strategi?

Faglige organisationer, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet, fonde og investorer kan på den måde i fællesskab bidrage endnu mere til den udvikling af samfundet, som skal bringe os stærkt ind i fremtiden.

Både Folketnget og fonde skal med
Der er mange, der er i gang. Og der kommer hele tiden nye aktører til – heldigvis! Et eksempel er Sigge Winthers nye tænketank INVI, som vil bidrage med nye måder at lave politik på. Og Thoravej 29, som er et community, Bikubenfonden har taget initiativ til, der samler ambitiøse aktører på tværs af kunst, social innovation og andre discipliner for at skabe samarbejde om de nødvendige transformationer af samfundet.

Vi er begejstrede over, at der opstår og investeres i sådanne ambitiøse initiativer, og vi håber, at der kommer flere til. For der er behov for endnu flere, som vil være med til at samarbejde, dele ideer, drømme, erfaringer og ressourcer, så vi kan mobilisere den kollektive handlekraft, der er brug for, for at tage livtag med de store udfordringer, vi står overfor som samfund.

Det kræver prioritering og modige investeringer på tværs af samfundet at skabe den infrastruktur, der skal til for at styrke vores evne og kapacitet til social innovation. Folketinget kan understøtte udviklingen af en national strategi og en stærk finansieringsstruktur, som de store pengekasser – både filantropiske fonde og investeringsaktører – kan bidrage til, som vi kender det fra andre områder.

I Akademiet for Social Innovation arbejder vi på at skabe forudsætningerne for, at Danmark igen bliver verdensmestre i at løse samfundets problemer, inden de er blevet så vilde, at ikke tør nærme os dem. Vi håber, at Folketinget og mange andre vil være med.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Folmer Buhelt

Chef, Akademiet for Social Innovation
cand.jur. (Københavns Uni.)

Sara Gry Striegler

Afgående direktør for social omstilling, Dansk Design Center (1/8), ekstern lektor, DTU, forperson, Akademiet for Social Innovation
MSc. design og innovation (DTU 2010)

Sigge Winther Nielsen

Stifter og direktør, tænketanken INVI – Institut for vilde problemer, oplægsholder
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2013), Fulbright scholar Columbia University og gæsteforsker Berkeley, University of California

0:000:00