Børneorganisationer til regeringen: Skal børn ikke garanteres retssikkerhed?

DEBAT: Regeringens udspil om et ungdomskriminalitetsnævn garanterer ikke børn og unges retssikkerhed. Og regeringen satser forkert med fokus på sanktioner og straf, for det er en tidlig social indsats, der virker, mener Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet.

Af Jonas Keiding Lindholm, Helle Tilburg Johnsen og Per Larsen
Hhv. generalsekretær i Red Barnet, vicedirektør i Børns Vilkår og formand for Børnerådet

Vi frygter, at regeringens forslag om et ungdomskriminalitetsnævn reelt er en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Regeringen vil iværksætte initiativer og sanktioner over for børn ned til 12 år i et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn, der har beføjelser som en regulær domstol. Men hvor børn og unge ikke har nogen form for retssikkerhedsgarantier. Det, mener vi, er dybt problematisk.

Der er potentiale i at tage bedre hånd om den gruppe unge, som begår personfarlig kriminalitet i en tidlig alder – både ud fra et forebyggelsesperspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv. Så langt bakker vi op om regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Men målgruppen er børn, og efter vores mening hører børn ikke hjemme i et strafferetligt system. I stedet bør vi som samfund sætte ind med sociale indsatser, der går på tværs af forvaltning, skole og politi, og som giver den unge en reel chance for at slippe fri af en kriminel løbebane.

Hvor er retssikkerheden?
Ifølge regeringen skal ungdomskriminalitetsnævnene høre under politiet og have en dommer for bordenden. Denne konstruktion har store udfordringer, mener vi.

Det er afgørende, at de, der skal træffe beslutninger, har en tilstrækkelig socialfaglig ballast til at kunne iværksætte en passende foranstaltning. Det har hverken dommeren eller for den sags skyld politiet.

Derfor foreslår vi, at nævnene i stedet forankres under socialforvaltningen. Dommerne skal uddannes og klædes særligt på til at gennemskue de meget komplekse sociale problematikker, der er på spil for denne gruppe børn og unge. Hvis man vil skræddersy forløb, der forebygger fremtidig kriminalitet, er det samtidig nødvendigt at involvere de kommunale sagsbehandlere, som har arbejdet med og kender den enkelte familie.

En af regeringens opgaver må være at sikre, at børn og unge får processuelle rettigheder og en egentlig domstolsprøvelse, hvis de skal idømmes straf. Men med udspillet får børn og unge fortsat ingen garanti for retssikkerhed, på trods af at regeringens konstruktion af ungdomskriminalitetsnævn til forveksling ligner en domstol.

I udspillet forudsættes det, at den unge har begået kriminalitet. Men hvad sker der, hvis den unge nægter, og der alene foreligger en mistanke? Det fremgår ikke, hvilken proces der i det tilfælde iværksættes, eller hvilke rettigheder den unge har for eksempel til advokatbistand eller bisidning?

Tidlig forebyggende indsats, der virker
Regeringen kalder det selv ’en nytænkning af tilgangen til den forebyggende indsats’, men samtidig vægtes sanktioner og straf. Vi mener, at man skal sætte ind langt tidligere, end regeringens udspil lægger op til, og vi er helt uforstående over for, at den såkaldt tidlige indsats ikke har fokus på at inddrage udsatte børn og unges familier og netværk.

Unge, der begår kriminalitet, er oftest børn, der er blevet svigtet. Derfor skal en tidlig og effektiv indsats være målrettet sårbare og udsatte familier allerede fra barnets første leveår. Forældrene har brug for hjælp til at tackle deres egne problemer og være gode forældre, og børn og unge skal blandt andet støttes i deres skolegang og uddannelse for at forebygge fremtidig kriminalitet.

Vi har dokumentation for, at tidlig social indsats virker, og derfor er det selvfølgelig her, fokus bør være. Børn hører ikke hjemme i en strafferetlig kontekst. I 2009 blev den daværende VK-regering klædt på af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. En kommission, regeringen selv havde nedsat:

”Efter kommissionens vurdering er der god grund til at antage, at en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats, der samtidig er helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende, er helt afgørende, hvis man reelt ønsker at sætte virkningsfuldt ind over for og begrænse ungdomskriminaliteten på længere sigt”.

Vi undrer os derfor, når den nuværende borgerlige regering udstikker en kurs, der ikke peger klart i den retning.

Unge i Danmark begår markant færre tyverier, mindre vold og mindre hærværk end for bare ti år siden. Vi frygter, at års vellykket indsats mod ungdomskriminalitet får et skud for boven med regeringens forslag, hvor man reelt flytter fokus fra de sociale indsatser til det strafferetslige system. Et system, hvor man stiller børn til ansvar for deres handlinger på samme måde som voksne. Det er sund fornuft, at det ikke er vejen frem. Vi vil gerne bidrage til at finde den vej, der reelt fører os et bedre sted hen.

Forrige artikel Socialpædagogerne: Børn hører ikke til i et strafferetsligt parallelsystem Socialpædagogerne: Børn hører ikke til i et strafferetsligt parallelsystem Næste artikel Socialborgmester: Frivillige skal skabe relationer, ikke kernevelfærd Socialborgmester: Frivillige skal skabe relationer, ikke kernevelfærd
  • Anmeld

    Michael Angelo · Forstander

    regeringens forslag om ungdomskriminalitetsnævn

    vores opholdssted hilser dette forslag velkommen. vi er enige i at en tidlig indsat overfor unge er den bedste løsning. dette er dog bare ikke det der er tilfældet i det virkelig Danmark. Vi tænker at de kære politikker, forskellige børnenævns organisationer bør se virkeligheden i øjnene. vi er et opholdssted som har målgruppen unge i alderen 13-18 år og det vi har set de sidste mange år er at gruppen af unge som vi modtager er kommet længere ud end de selv eller samfundet ønsker og derfor svære at få tilbage i god trivsel. Dette grundet at der ikke er blevet handlet i tide eller at de tiltag som er blevet iværksat ikke er konsekvense nok. De unge som regeringen taler om kan ikke nås ved hjælp af pædagogiske snakke, de skal ud at mærke sig selv, der ud hvor de lære at bede om hjælp hos voksne, de skal derud hvor de bliver afhængige af voksne. Som det er nu er lovene omkring de unge som bliver anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder mm. ikke til børnenes bedste. Selve selvbestemmelsesretten gør at den unge kan fravælge behandlings tilbuddet selvom at de er anbragt. Det er simpelthen ikke rimeligt at unge som skal hjælpes og som har haft ansvaret hele deres liv i hjemmet nu også skal stå med ansvaret når de bliver anbragt. Regeringens forslag om et ungdomskriminalitetsnævn kunne undgåes hvis man istedet på politiskplan blev enige om at give anbringelsesstederne flere magtbeføjelser ift. at skærme den enkelte unge fra misbrug, kriminalitet her og nu og ikke først når kommunen har brugt uger om at drøftet det. Det er vigtigt at der åbnes op for de muligheder at voksne på anbringelsessteder(dem som har føling med de unge) at de kan få frie beføjelser til at skærme den unge når det vurderes nødvendigt i dagligdagen. De sikrede afdelinger er fyldte fordi at loven ikke tillader at åbne opholdssteder mm. kan få lov til at udøve den omsorg der skønnes nødvendigt. Jeg oplever at hvis ikke der gøres noget inde for dette område som har været gemt væk i pædagogiske vendinger, floskler mm. at så bliver Danmark ved med at lave "en tabt generation". kan dette virkelig passe at man er mere optaget af børns rettigheder frem for omsorg?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer

    Utrolige opfindelser på Christiansborg

    TAK til Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet fordi I løfter stemmerne og blander Jer så seriøst, fagligt vidende og indsigtsfuldt i debatten. Håber, de ansvarlige, ledende politikere vil lytte til Jer. Håber inderligt, at man for en gangs skyld vil lytte til og alvorligt forstå og respektere sagkundskaben.
    **Skal vi nu også til at slås for vores børn og børnebørns retssikkerhed?**
    ....
    "Den Store Bastians" opdragelsesprincipper (1848) hænger åbenbart stadig fast i bevidstheden hos nogle politikere på Christiansborg, selv om Lektor Blommes ("Det forsømte Forår") pædagogiske attitude også forlængst er passé.
    ....
    Forslaget antyder i min optik desværre kun alt for godt, at man allerede er begyndt at gå i politisk valg-selvsving og derfor i panik søger at lægge røgslør ud over den kendsgerning, at man i årevis har nedsparet de varme hænder, nærværet og voksenrelationerne omkring vores børn og unge i vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO'er, fritidsklubber, osv osv. ... i store, sammenlagte institutioner og på skolerne. Nedsparingskravene fortsætter mig bekendt med 2% i årene fremover !??
    ....
    Det helt afgørende og essentielle for alle vores børn er "Den tidlige Indsats",...og den kontinuerlige indsats. Især er det vigtigt for børn med en svag social baggrund og ikke mindst for børn med særlige eller specifikke vanskeligheder.
    Når man med XL-arkets tal og statistik som primær målestok sætter tests, effektivitet og kvalitetskrav ind samtidigt med, at antallet af de varme, faglige hænder minimeres,.... og når man i forlængelse heraf begynder at tænke restriktioner og straffe for børn, så er det simpelthen god, gammeldags
    .................................**omsorgssvigt**..........................
    Den svigt kan ikke erstattes af påstande om, at forældrene ikke har forstand på at opdrage deres børn, fordi børnene ikke udviklingsmæssigt er skoleparate efter 0. klasse.
    Der MÅ og SKAL gives rum til den tidlige indsats, hvor de mange dygtige pædagoger stimulerer og udvikler børnene. Udviklingsalderen er jo ikke ens for alle 6-årige.... og især mange drenge er "senere startere".
    ....Alle I, der til dagligt arbejder med børnene og familierne må simpelthen op af stolene og få politikerne til ikke blot at læse og høre,....men også forstå, hvad det handler om....!
    ....
    Som borger, vælger, forælder og bedsteforælder forudsætter jeg, at en folkevalgt, der har påtaget sig et tillidshverv indenfor et felt, hvor man ikke er helt fagligt klædt på....i det mindste lytter til den store faglige vidensbank, vi har i Danmark. Ellers svigter man tilliden.