Børns Vilkår: En frisk start er ikke en nem løsning for udsatte børn

Af Rasmus Kjeldahl 
Direktør i Børns Vilkår

Dårligere trivsel, lavere afgangskarakterer, mere fravær, flere skoleskift, færre, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Udsatte børns skolegang halter efter andre børns, og det er ærgerligt.  

Skolen spiller nemlig en væsentlig rolle i forhold til børns oplevelse af livskvalitet. Det er her, de oplever ligeværdige relationer, kan opbygge selvtillid og udvikle både sociale og faglige kompetencer.

Samtidig ved vi fra forskningen, at uddannelse er en af de væsentligste faktorer i forhold til at understøtte en positiv ændring i udsatte børn og unges livsforløb. Hvis vi skal lykkes med at løfte børnene, er skolegangen afgørende.  

Skoleskift løser ikke alle problemer
Dog ser vi en række barrierer for at lykkes. Det er en udbredt opfattelse, at det i forbindelse med dårlig trivsel ofte hjælper at ’starte på en frisk’ på en ny skole. Men sådan fungerer tingene jo ikke.

Barnet har altid en historie og nogle erfaringer med sig, som er vigtige at få viderebragt til den nye skole med henblik på den bedst mulige støtte.

Alle udsatte børn har i dag en handleplan, der også skal beskrive barnets skolegang og perspektivet i det konkrete skoletilbud. Dog oplever vi, at skolegangen alt for ofte er ude af fokus, på trods af at den er afgørende for en vellykket indsats.

Rasmus Kjeldahl 
Direktør i Børns Vilkår

På BørneTelefonen er der talrige eksempler på, at skift fra den ene skole til den anden fører dårlig trivsel med sig, som kan føre til langvarigt fravær – måske endda til perioder helt uden undervisning. Den sociale isolation, der opstår som følge af fraværet, er hård for børnene.  

Noget tyder på, at børnene nogle steder får lov til at sejle deres egen sø. Hver fjerde skoleleder angiver, at de enten ikke har retningslinjer eller ikke ved, om de har retningslinjer for, hvordan fravær skal håndteres.

Endnu færre svarer, at de har retningslinjer for, hvornår fraværet er bekymrende. Det viser en survey blandt 581 skoleledere, PPR-chefer og ledere på det specialiserede børneområde, som indgår i ny rapport fra TrygFonden og Børns Vilkår.

Samme rapport viser, at samarbejdet på tværs af skole- og socialforvaltningen og mellem kommunerne er en barriere for at støtte børnene optimalt i deres skolegang.   

Samarbejde skal få børn godt videre
For det første bør der være regler og procedurer for, hvornår og hvordan man handler på bekymrende fravær.

I forhold til manglende samarbejde og koordinering er det vigtigt, at alle børn med en socialsag i kommunen får en skoleplan ved skoleskift, højt skolefravær eller ved markant ændring i barnets situation (for eksempel en anbringelse).

Skoleplanen skal udarbejdes af skolen i samarbejde med socialforvaltningen og skal sikre, at barnet får den nødvendige støtte til at trives i skolen og opnå fagligt udbytte af undervisningen.

Barnet, familien og eventuelt anbringelsesstedet skal inddrages i arbejdet – særligt skal vigtigheden af at inddrage barnet direkte understreges.  

Skifter barnet skole, skal den tidligere skole ses som en ressource, der altid bør tages med på råd og byde ind med viden om barnets situation og eventuelle vanskeligheder, så mulige fremtidige løsninger for et udsat barns skolegang beror på et oplyst vidensgrundlag om barnet.

Løsningerne skal altid udvikles i samarbejde med socialforvaltningen. 

Alle udsatte børn har i dag en handleplan, der også skal beskrive barnets skolegang og perspektivet i det konkrete skoletilbud. Dog oplever vi, at skolegangen alt for ofte er ude af fokus, på trods af at den er afgørende for en vellykket indsats.

Skoleplanen skal derfor sikre, at der er et perspektiv for barnets skolegang, at barnet får den nødvendige støtte til at trives i skolen, opnår fagligt udbytte af undervisningen – samt sikre, at uhensigtsmæssige skoleskift forebygges. Derfor skal skoleplanen konkretisere handleplanen i forhold til barnets skolegang. 

Vi bruger i omegnen af 16 milliarder kroner årligt på støtte til udsatte børn. Ønsker vi for alvor at se en effekt og give børnene et skub i den rigtige retning, er skolegangen afgørende.

Anbragte og udsatte børn er ofte bagud fra start og bør derfor sikres en endnu bedre skolegang end andre børn – ikke en ringere, som det desværre ofte er tilfældet.