Dansk Flygtningehjælp: Prioriter ensomme ældre flygtninge og indvandrere i national strategi

Ældre flygtninge og indvandrere er oversete i debatten om ensomhed. De er mere ensomme end andre ældre og har særlige udfordringer og behov. Og problemet risikerer at stige, hvis vi ikke gør noget ved det, skriver Kenneth Flex.

Ældre med minoritetsetnisk baggrund bliver ofte glemt i ensomhedsindsatsen, selvom de rammes hårdere, skriver Kenneth Flex. Foto: Mads Outzen/Altinget

Kenneth Flex

Direktør, DRC Integration, Dansk Flygtningehjælp, bestyrelsesformand, Fonden Novavi, bestyrelsesmedlem, Fonden Blindes Arbejde

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der bliver flere og flere ældre med anden baggrund end dansk. Nogle er kommet hertil som gæstearbejdere i 70'erne, andre er kommet som flygtninge. Og de er mere ensomme end andre ældre.

Ifølge analysen 'Ensomhed i Danmark' er ti procent af de ældre mellem 66-79 år med ikke-vestlig baggrund ensomme. For ældre med dansk baggrund er det fire procent.

Det er et problem, vi som samfund er nødt til at finde en løsning på. For det koster dyrt i form af dårlig mental trivsel og nedsat livskvalitet for den enkelte, og når ensomheden bider sig fast, øger det risikoen for helbredsproblemer.

I dag er der cirka 28.600 ikke-vestlige indvandrere over 65 år i Danmark, og det tal forventes at stige til 124.600 i 2050. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og gør vi ikke noget ved problemet med ensomhed, risikerer vi, at der fremover vil være mange flere ensomme ældre med minoritetsbaggrund, end der er i dag.

Temadebat

Mange danskere føler sig i øjeblikket ensomme. Efter pandemien viser tal fra Sundhedsprofilen, at omkring hver ottende dansker kæmper med ensomhed.

Det er ikke kun et problem for individet, der taber livskvalitet, men det kan også vise sig som en belastning for samfundet. Nu vil regeringen sætte en national ensomhedsstrategi i værk. På Altinget Social spørger vi, hvad den bør indebære.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du bidrage til debatten om ensomhed? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.

Ældre flygtninge og indvandrere er ligesom andre flygtninge og indvandrere særlig udsatte i forhold til at opleve ensomhed.

Nogle har hverken familie eller netværk i Danmark. Andre oplever, at børnene er godt integrerede og har travlt med arbejde og børn, og at de ikke får besøg så tit, som de havde håbet på. Andre igen savner samvær med andre i løbet af dagen.

Mange lever på meget lave pensioner og har et svigtende og generelt dårligere helbred end ældre med dansk baggrund. Og mange har begrænsede danskkundskaber. Det er tre ting, der gør det svært at danne nye relationer.

Vi skal samarbejde om at nå de ældre

Skal vi forebygge ensomhed, handler det om at sætte ind i tide. I DRC Dansk Flygtningehjælp gør vi det blandt andet ved at tilbyde flygtninge en frivillig-ven og ved at invitere til aktiviteter i lokalsamfundet.

Og vi gør det ved at tilbyde økonomisk støtte til kontingenter til børn og unge i sportsforeninger og andre foreninger, så børn og unge med flygtningebaggrund også får mulighed for at gå til fodbold og spejder og andre fritidsaktiviter.

Det er selvfølgelig ikke nok til at forebygge ensomhed, og har man en anden etnisk baggrund end dansk, har man i alle aldre en større risiko for at føle sig ensom i forhold til etniske danskere. Det viser analysen af ensomhed i Danmark.

Vi oplever, at særlig ældre flygtninge og indvandrere er svære at nå
Kenneth Flex
Direktør, DRC Integration

Vi oplever, at særlig ældre flygtninge og indvandrere er svære at nå. Derfor har vi i DRC Dansk Flygtningehjælp fornyligt gennemført en undersøgelse for at få mere viden om deres livssituation og hvilke aktiviteter, de efterspørger, og hvordan vi kan inkludere dem som medskabere af frivillige fællesskaber.

Undersøgelsen viser, at skal vi nå de ældre, skal vi bruge alle de kanaler, vi har, og samarbejde med myndigheder, andre organisationer og lokale ressourcepersoner. For eksempel lokale ambassadører som sagsbehandlere, bydelsmødre, kommunale medarbejdere på forebyggende hjemmebesøg, hjemmeplejen, i boligområderne eller andre lokale aktører, der kan række ud i netværket.

De skal kende de muligheder, der er i foreningslivet, og vi skal sammen med andre foreninger som eksempelvis etniske minoritetsforeninger være klar til at invitere indenfor.

Læs også

Minister: Civilsamfundet finder løsningerne på den onde spiral mellem ensomhed og udsathed

Debat

Bedst er det med lokale ambassadører, der taler samme sprog som den ældre, og med ambassadører som den ældre i forvejen har tillid til. Og bedst er det med tilbud, hvor der også er andre ældre, som taler deres modersmål. Det peger de ældre i undersøgelsen på.

At bryde isolationen handler nemlig også om at få øje på, at der er andre, der er i samme situation, og om at handle på udfordringerne sammen i et trygt rum i stedet for at resignere og give op. Det kan styrke livsmod og handlekraft.

Lige nu afprøver vi en model i samarbejde med Odense Kommune, foreningen Vi-Senior, Boligsocialt Hus i Vollsmose og frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp med to-kulturel baggrund.

Vi-Senior arbejder med at skabe meningsfulde fællesskaber og attraktive tilbud, der appellerer til ældre med anden baggrund end dansk. Deres erfaring er, at frivillige med to-kulturel baggrund kan styrke brobygningen til fællesskaber.

Vi skal afmystificere ensomhed

At bryde med isolation og ensomhed kræver ikke kun noget af dem, som er udenfor fællesskabet. Det kræver noget af os allesammen.

Bliver man mødt med fordomme, er det svært at være åben og komme ud af døren og ned i beboerhuset
Kenneth Flex
Direktør, DRC Integration

For bliver man mødt med fordomme, er det svært at være åben og komme ud af døren og ned i beboerhuset. Derfor er det en god start, hvis dem der inviterer indenfor, er åbne og nysgerrige efter at vide, hvem de har inviteret.

Vi skal afmystificere ensomhed og huske, at vi kan allesammen blive ensomme. I virkeligheden skal der ikke så meget til. Corona, at man mister en ægtefælle, eller at man er flygtet fra krig og konflikt.

Og vi skal være bedre til at tale om ensomhed. Vi skal derhen, hvor man selv tør række ud og sige: "Jeg er ensom. Jeg har brug for en hjælpende hånd."

Og hvor vi tør spørge til hinanden og sige: "Er du ensom? Har du brug for en hjælpende hånd?"

Gør vi det, er der langt større chance for, at vi spotter problemerne i tide, og mens det er nemmere at gøre noget ved dem.

På børneområdet er vi efterhånden gode til at bygge bro mellem myndigheder, foreninger og flygtninge, så børn med flygtningebaggrund også kommer ud i foreningslivet. Lad os gøre det samme med de ældre, så de får nogle tilbud, mens de stadig har mod på at bruge dem.

Politik har aldrig været vigtigere