Debat: Der er brug for systematisk feedback på anbringelsesområdet

Af David Pedersen
Formand for De Anbragtes Vilkår

Hvad er de vigtigste udfordringer inden for anbringelsesområdet i Danmark, og hvad bør få opmærksomhed under et politisk servicetjek?

Det gav 44 tidligere anbragte deres svar på ved et af vores topmøder. En af deres hovedpointer var, at deres erfaringer fra anbringelsen skal opprioriteres og bruges systematisk til fortsat udvikling af anbringelsesområdet.

Lyt til tidligere anbragte
De rammer, anbragte børn og unge vokser op i, er ikke bygget op af de anbragtes erfaringer, og de er heller ikke blevet justeret på baggrund af de anbragtes feedback.

Det er et paradoks, at der ikke findes et system, der fører de tidligere anbragtes erfaringer tilbage til den anbringelsesindsats, de voksede op i, hvad end det var en institution eller en plejefamilie.

Anbragte børn og unge og tidligere anbragte skal have mulighed for at evaluere og komme med feedback til kommunen og anbringelsesstedet. Det skal forvaltes på en respektfuld og tryg måde, og det skal tages skidealvorligt.

David Pedersen
Formand for De Anbragtes Vilkår

Ved vores topmøde var der enighed om flere pointer. En af hovedpointerne formulerer en tidligere anbragt således:

“Anbragte børn og unge og tidligere anbragte skal have mulighed for at evaluere og komme med feedback til kommunen og anbringelsesstedet. Det skal forvaltes på en respektfuld og tryg måde, og det skal tages skidealvorligt.”

Hvordan kan man så indfri dette ønske?

En model kunne være at udvikle socialtilsynets kvalitetsmodel og sikre de nødvendige midler til, at de fem regionale tilsyn kunne favne et ekstra tema i deres kvalitetsmodel - et feedbacktema. 

Et tema, der skaber et tilbageløb af evalueringer fra indsatsens tidligere anbragte, som med hjælp fra tilsynet støtter hver enkelt indsats i at bruge evalueringerne til at se nye udviklingsmuligheder.

I De Anbragtes Vilkår er vores oplevelse, at refleksioner om anbringelsens påvirkning på voksenlivet først bliver kvalificerede fire til fem år efter anbringelsen, når man har en referenceramme.

Øremærk ressourcer til evaluering
Skal det politiske servicetjek munde ud i et konkret og seriøst ryk fremad for anbringelsesområdet, skal Socialtilsynet sikres de nødvendige ressourcer og øremærke dem til, at et brugerperspektiv kan tilføjes til tilsynets kvalitetsmodel.

En anbringelse er ikke et ambulant forløb, en daginstitution eller et klubtilbud. Det er et flerårigt døgnforløb, der strukturer børn og unges hverdagsliv på en langt mere gennemgribende måde end ikke-anbragtes.

Professionalisering af anbringelsen har selvfølgelig ikke ramt rigtigt i første huk. Det er en idyllisk forestilling. Ligesom at forestillingen om, at man kan slutevaluere anbringelsen i anbringelsesperioden er naiv. 

Hvis ikke vi inddrager de tidligere anbragtes erfaringer og fører deres viden om brug af faglige og praktiske værktøjer tilbage til anbringelsesindsatserne, kan vi aldrig lykkes. Fremtidens løsning skal skabes på tværs og findes med udgangspunkt i de unikke historier og erfaringer.

Blev opgaven løst? Hvad betød de faglige redskaber for den unges identitet og selvforståelse? Og opnåede den anbragte de praktiske og faglige færdigheder, som pågældende får brug for senere i livet? Disse justeringsmuligheder er stadig ukendte for anbringelsesindsatserne i Danmark.

Bring anbringelsen frem til version 2.0 med et sundt og moderne videnssystem til gavn for de anbragte, anbringelsesindsatserne og samfundet.