DF: Devisen "one size fits all" kan ikke presses ned over hjemløsedebatten

Af Karina Adsbøl (DF)
Social- og ældreordfører

Mens andelen af unge hjemløse falder, stiger antallet af hjemløse over 50 år. Det er både tankevækkende og bekymrende.

For selvom vi gennem årene fra politisk hold har afsat midler til en række forebyggende indsatser, er der stadig mennesker i Danmark, der ender på gaden.

Det kan der være mange grunde til – psykiske, fysiske såvel som økonomiske – og derfor må vi nok også erkende, at man ikke udelukkende kan lave løsningsmodeller ud fra devisen "one size fits all".

Sådan fungerer virkeligheden bare ikke.

Problemstillingerne er ofte komplekse, og de mennesker, der ender på gaden, kan have mange forskelligartede behov. Derfor må der nødvendigvis også være forskel på den hjælp, vi tilbyder. 

Det handler om at sikre den rigtige hjælp. Hjælp, der tager hensyn til den enkeltes behov og udfordringer.

Karina Adsbøl (DF)
Social- og ældreordfører

Forskellig lov for kvinder og mænd
Dialog er et nøgleord, og jeg tror på, at man ved at prioritere samtalen med den enkelte hjemløse – ved at lytte til den personlige skæbnehistorie – kan få en bedre forståelse af, hvor man skal sætte ind for at hjælpe netop Holger, Preben eller Jonna tilbage på sporet.

Vi må samtidig erkende, at mænd er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne. Det kan der være flere årsager til.

For eksempel tror jeg, at en del mænd – måske især den ældre generation – kan have svært ved at bede om hjælp, når livet gør ondt.

Her er kvinder ofte mere opsøgende, men de har også det forspring, at serviceloven i dag forpligter landets kommuner til at tilbyde kvinder midlertidigt husly, hvis de eksempelvis har været udsat for vold eller befinder sig i en krise i relation til familie- og samlivsforhold.

De regler gælder ikke for mænd, og det er ikke rimeligt.

Indsats skal ikke bare få folk væk fra gaden
For første gang i 12 år er andelen af unge hjemløse faldende. Det er glædeligt, men vi har en udfordring, når flere og flere ældre ender i hjemløshed.

Og de initiativer, der hjælper de unge, hjælper ikke nødvendigvis de ældre.

I begge tilfælde er den forebyggende indsats dog væsentlig, men det gælder i høj grad også om at styrke samarbejdet på tværs af relevante sektorer og myndigheder.

Det er også nødvendigt at sige, at indsatsen ikke bare handler om at få folk væk fra gaden. Det handler også om det liv, som de hjemløse stilles i udsigt efterfølgende.

Et hjem er eksempelvis ikke bare et hjem. Det skal også være et egnet hjem. Et sted, hvor den hjemløse kan se sig selv skabe et liv og en dagligdag.