Debat

DH om ensomhedsstrategi: Vejen ind i fællesskabet for os med handicap kan være alt fra et job til en bustur

Ensomhed rammer desværre oftere mennesker med handicap end alle andre. Men vi kan få mange flere med for eksempel gigt, ADHD og angst ud af ensomhed ved at åbne fællesskabet op på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i fritidslivet, skriver Thorkild Olesen.

Vi skal fjerne de praktiske barrierer, der efterlader folk med handicap uden for fællesskaberne, skriver Thorkild Olesen. 
Vi skal fjerne de praktiske barrierer, der efterlader folk med handicap uden for fællesskaberne, skriver Thorkild Olesen.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Følelsen af at være alene i stedet for at se sine venner, sin familie og sine kolleger oplevede de fleste under coronanedlukningerne.

Men for mange mennesker med handicap var følelsen ikke ny. Flere undersøgelser fra før pandemien har vist, at mange med handicap oftere rammes af ensomhed.

Tal fra Vive i 2016 viste for eksempel, at 40 procent af mennesker med større psykisk handicap ofte eller meget ofte er alene, selvom de heller ville være sammen med andre. For mennesker uden handicap var det otte procent.

Temadebat

Mange danskere føler sig i øjeblikket ensomme. Efter pandemien viser tal fra Sundhedsprofilen, at omkring hver ottende dansker kæmper med ensomhed.  

Det er ikke kun et problem for individet, der taber livskvalitet, men det kan også vise sig som en belastning for samfundet. Nu vil regeringen sætte en national ensomhedsstrategi i værk. På Altinget Social spørger vi, hvad den bør indebære. 

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du bidrage til debatten om ensomhed? Skriv til steenhard@altinget.dk for at høre om mulighederne. 

Det er der mange årsager til. Når tilknytningen til arbejdsmarkedet er lav, økonomien er lille, inklusionen er dårlig eller tilgængeligheden til for eksempel kollektiv transport giver problemer, er det med til at isolere og få mennesker med handicap til oftere at føle sig ufrivilligt alene.

Her udruller jeg derfor nu nogle områder, hvor vi med fordel kan åbne mere op for mennesker med handicap, så vi får flere med i fællesskabet. 

Skole, job og cafébesøg

Grundskolen er et af de første fællesskaber, børn stifter bekendtskab med. Skoletiden har afgørende betydning for, hvordan det skal gå et barn resten af livet. Desværre har mange børn med handicap problemer med at være en del af fællesskabet i skolen.

En Vive-analyse fra 2020 viste eksempelvis, at børn med psykiske lidelser har over dobbelt så mange dages ulovligt fravær end børn uden handicap.

Og i en DH-rundspørge fra 2019 blandt forældre til børn med handicap, svarede 46 procent, at deres barn mistrives i skolen.

Med inspiration fra sundhedsvæsnet foreslår vi i DH derfor, at børn skal have en skole-indsatsgaranti

Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

Så mange mistrives blandt andet på grund af manglende forståelse for barnets handicap og dårlig inklusion. 

Med inspiration fra sundhedsvæsnet foreslår vi i DH derfor, at børn skal have en skole-indsatsgaranti. Så når lærere eller forældre retter henvendelse om et barn i mistrivsel, skal kommunen iværksætte en indsats inden 30 dage med henblik på at få barnet tilbage i skole eller i et ny skoletilbud.

Så flere børn hurtigere får hjælp og mulighed for at komme tilbage i et godt klassefællesskab.

Arbejdet har også kæmpe betydning for manges liv, identitet og følelse af at høre til. Ansvar, kolleger, frokostpauser og at løse opgaver i fællesskab. 

Men for os med handicap er det svært at få en fod inden for på arbejdsmarkedet – også selvom Danmark i øjeblikket mangler arbejdskraft.

I marts var ledigheden 2,5 procent på det generelle arbejdsmarked. Men hvis vi ser på fleksjobområdet – hvor stort set alle har et handicap - var ledigheden mere end fem gange så høj. 13 procent af landets fleksjobbere var ledige.

Derfor bør det gøres til et politisk mål i kommunerne, at fleksjobledigheden skal ned på samme niveau. Det gavner arbejdspladser og det enkelte menneske. Men det vil også være en gevinst for samfundsøkonomien.

Tilgængelighed

Tilgængelighed er også en væsentlig adgangsbillet til at være en del af et fællesskab. Der kan være nok så mange tilbud om foreningsaktiviteter, cafébesøg og biografture, men hvis vejen derhen er svær eller umulig, så har vi med handicap sværere ved at deltage.

Alle kommuner bør kræve, at trafikselskaberne indkøber busser med elektriske ramper og giver flere mulighed for at komme rundt med bybusserne

Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

I en DH-undersøgelse om kollektiv transport fra 2019 svarede 80 procent med handicap, at det var enten besværligt eller umuligt at rejse med bus. For eksempel er der problemer med at stige på og af, finde en plads, bevæge sig rundt eller få informationer om rejsen. 

Det har konsekvenser for at være med i fællesskabet. I undersøgelsen svarede 48 procent, at de deltager i færre fritidstilbud. 47 procent besøger familie og venner mindre. Og 33 procenter sagde, at de bliver mere ensomme på grund af manglende mulighed for at rejse med kollektiv transport.

En god løsning inden for busser findes allerede på Fyn. Her har man indkøbt elektriske ramper, så kørestolsbrugere eksempelvis bedre kan komme med bussen. Alle kommuner bør følge det eksempel og kræve, at trafikselskaberne indkøber nye busser med elektriske ramper og dermed giver flere mulighed for at komme rundt med bybusserne. 

Fællesskabsforslag på vej

Det her var blot tre eksempler på, hvordan vi forskellige steder i samfundet kan nedbryde ensomheden og få flere med i fællesskabet. Efter sommerferien præsenterer vi et udspil med en række forslag til netop at åbne fællesskabet op for flere med handicap.  

Fællesskaber findes i mange former, størrelser og arenaer. Fælles for dem er, at det giver en kæmpe positiv indvirkning på dit liv, ve og vel. Noget vi alle har brug for.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)