EL: Arbejdsgivere skal tage et socialt ansvar og ansætte flere med handicap

I en tid, hvor mange politikere og arbejdsgivere ikke kan åbne munden uden at tale om arbejdskraftmangel, kan det undre, at der er så ringe et fokus på de mange mennesker med handicap, der står uden arbejde.

Ifølge VIVE og Danske Handicaporganisationer er der i dag er næsten 50.000 personer, der umiddelbart er klar til at starte på arbejdsmarkedet. Hvorfor ansættes de ikke, når behovet for arbejdskraft er så stort?

Der er ingen tvivl om, at der er en række forskellige årsager til den lave beskæftigelsesgrad blandt mennesker med handicap, men bemærkelsesværdigt er det, at mange arbejdsgivere tilsyneladende finder det vigtigere at få åbnet yderligere adgang for beskæftigelse af personer, der befinder sig på den anden side af kloden, end at finde veje til ansættelse af mennesker med handicap, der har deres bopæl i virksomhedens nabolag.

Brug for flere rummelige arbejdspladser

Det er klart, at der er funktionsnedsættelser, der gør det vanskeligt at varetage mange arbejdsfunktioner, men det forklarer ikke den store ledighed. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sikre beskæftigelse til langt flere mennesker med et handicap, men det kræver ikke mindst, at der er vilje hos flere arbejdsgivere til at skabe rummelige arbejdspladser.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sikre beskæftigelse til langt flere mennesker med et handicap.

Jakob Sølvhøj (EL)
Handicapordfører

Det er derfor svært forstemmende, når man forleden kunne læse, at det bedste bud fra Dansk Industri åbenbart er, at det vil nedbryde barrierer for at ansætte, hvis det gøres nemmere at fyre ansatte med handicap.

Der findes heldigvis arbejdsgivere, der har vilje til at tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar og ikke ensidigt fokuserer på at optimere effektivitet og indtjening, men der er er brug for mange flere.

Samtidig må der arbejdes systematisk med at nedbryde fordomme og bibringe flere den erkendelse, at det store flertal af mennesker med handicap kan varetage masser af arbejdsfunktioner i vores samfund. Mange endda med samme effektivitet og kvalitet i arbejdet som alle andre.

Mange jobcentre har ingen strategi på handicapområdet

Det handler i høj grad om at finde det rigtige match mellem arbejdsopgaverne og den enkeltes kvalifikationer og om at tilvejebringe de rigtige rammebetingelser for at udføre arbejdet, for eksempel i forhold til hjælpemidler og personlig assistance.

Skal der findes veje til at sikre job til flere mennesker med handicap, er der brug for at arbejde langt mere systematisk med støtte og hjælp til de mange, der i dag er udelukket fra arbejdsmarkedet.

Knap en tredjedel af jobcentrene, har formuleret en strategi på handicapområdet.

Jakob Sølvhøj (EL)
Handicapordfører

En relativt ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet viser således, at det kun er knap en tredjedel af jobcentrene, der har formuleret en strategi på handicapområdet, og kun hver anden sagsbehandler har handicap som et fast opmærksomhedspunkt ved samtaler med ledige.

Her er der åbenlyst brug for ændringer. Det må sikres, at der er den nødvendige viden om handicap og handicapkompenserende ordninger på alle landets jobcentre, og at centrenes arbejde organiseres på en måde, så der sker en reel prioritering af indsatsen i forhold til målgruppen.

Videreuddannelse for unge med handicap

Som for alle andre er der blandt mennesker med funktionsnedsættelser en nærmest entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og beskæftigelsesgraden. Jo mere uddannelse den enkelte har, desto større er muligheden for beskæftigelse. Der skal derfor arbejdes langt mere systematisk med at sikre nye uddannelsesmuligheder og gode uddannelsesbetingelser for mennesker med handicap.

Der det godt, at regeringen sammen med blandt andre Enhedslisten har taget en række initiativer til at forbedre uddannelsesmuligheder og vilkår for unge med handicap, som det eksempelvis skete med sidste års aftale om en samlet indsats for elever og studerende med handicap på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

Forhåbentlig kan vi inden længe også lande en aftale, der løfter kvaliteten af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse og åbner nye veje til mere uddannelse for de tusindvis af unge med handicap, der gennemfører denne uddannelse. For mange af de unge kan det vise sig afgørende ikke bare for deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, men for deres livsperspektiv i bredere forstand.

Mulighederne for at sikre uddannelse og job til mennesker med handicap er mange. Skal de udnyttes til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed, skal vi arbejde langt mere systematisk for at udnytte dem. Måske er der brug for en ny national handlingsplan?