Kontanthjælpsmodtageres gæld til det offentlige eksploderer

Ifølge nye tal skylder kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit 218.000 kroner til det offentlige. Det er en stigning på 57.000 kroner siden 2017. Gældsbyrden er ifølge Altingets oplysninger både på bordet i gældsforhandlingerne i Skatteministeriet og i forhandlingerne om nye kontanthjælpsregler i Beskæftigelsesministeriet.

Kontanthjælpsmodtagernes gæld er lige nu på bordet i både forhandlingerne om nye kontanthjælpsregler og i gældsforhandlingerne hos Skatteministeriet. Her ses kontanthjælpsmodtagere i demonstration, da den daværende V-regering i 2016 indførte kontanthjælpsloftet.
Kontanthjælpsmodtagernes gæld er lige nu på bordet i både forhandlingerne om nye kontanthjælpsregler og i gældsforhandlingerne hos Skatteministeriet. Her ses kontanthjælpsmodtagere i demonstration, da den daværende V-regering i 2016 indførte kontanthjælpsloftet.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Rikke BrøndumSimon Lessel

Kontanthjælpsmodtagernes gæld til de offentlige kasser fortsætter år for år med at stige. 

Ifølge nye tal fra Gældsstyrelsen skylder de nu i gennemsnit 218.000 kroner til det offentlige.

Det er en stigning på 57.000 kroner i gennemsnit siden 2017, og særligt mænd mellem 45 og 54 år skiller sig ud med en gæld på 342.000 kroner. Dertil kommer eventuel privat gæld som eksempelvis til banker og andre finansielle institutioner.

Gælden kan være med til at sætte en stopper for at få de sidste med ind på arbejdsmarkedet, lyder det fra SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, der i øjeblikket forhandler om nye kontanthjælpsregler med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Enhedslisten og Radikale Venstre på baggrund af Ydelseskommissionens anbefalinger fra sidste år.  

Her er også gælden på dagsordenen.

”For nogle kan det ikke betale sig at tage et lavtlønsarbejde, da de får mindre at leve for om måneden, når de skal i gang med at betale af. Det skal vi se på, for det giver ingen mening at betale overførselsindkomst til folk, der både kan og vil arbejde, men hvor strukturerne omkring gæld holder dem tilbage,” siger Lisbeth Bech-Nielsen og peger på, at blandt andet bedre gældsrådgivning er i spil.

Læs også

Mulig delaftale om gæld på vej

Enhedslisten vil justere reglerne for gældssanering, og ifølge partiets beskæftigelsesordfører kan det enten ske som en del af en samlet aftale om kontanthjælp hos Peter Hummelgaard eller i de generelle gældsforhandlinger hos skatteminister Jeppe Bruus.  

”Vi har taget et stort skridt med opgøret med kviklån sidste år, men der er også en stor gæld til det offentlige. Er man på kontanthjælp, kan man ikke få gældssanering. Og det kan gøre det helt uoverskueligt, når man så får et arbejde. De regler bliver vi nødt til at se på, enten i Beskæftigelsesministeriet eller Skatteministeriet,” siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez.

Læs også

Kommissionsformand: Gæld skal ikke løses med nyt kontanthjælpssystem

Det er snart et år siden, at Ydelseskommissionen anbefalede at skrotte kontanthjælpsloftet og i stedet indføre to nye kontanthjælpssatser samt et særligt tillæg til børnefamilierne for at afskaffe børnefattigdom.

Som en del af arbejdet med at udvikle et nyt kontanthjælpssystem, skulle ekspertgruppen også undersøge, om gælden påvirkede motivationen til at tage et arbejde eller en uddannelse, og om der var brug for særskilte tiltag til at dæmme op for den problemstilling.

Men ifølge formand for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, er der ikke nødvendigt, at det nye kontanthjælpssystem tager hånd om kontanthjælpsmodtagernes gæld. Gælden blandt kontanthjælpsmodtagerne har ikke spillet en rolle i kommissionens forslag til de to nye kontanthjælpssatser, forklarer han.

Forhandlinger om kontanthjælp i Beskæftigelsesministeriet

Efter Ydelseskommissionens anbefalinger kom for et år siden, har Peter Hummelgaard haft drøftelser med støttepartierne om en kontanthjælpsreform. Hvor Radikale og SF ønsker at tilføre de 250 millioner kroner til kontanthjælpssystemet fra det midlertidige børnetilskud, vil Enhedslisten bruge yderligere midler og har truet med valg, hvis ikke regeringen fjerner kontanthjælpsloftet og tilfører systemet flere penge. Regeringen har ikke fremlagt sit eget udspil på baggrund af anbefalingerne.

Når kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse, betyder det, at de automatisk skal begynde at betale af på deres gæld til det offentlige.

Men for størstedelen af dem betyder overgangen til arbejdsmarkedet kun en meget lille reduktion af deres samlede månedlige indkomst. Hvis en enlig forsøger får et job til mindstelønnen indenfor eksempelvis HK' område, vil vedkommende kun skulle afdrage 550 kroner om måneden på gælden.

Indkomsten efter faste udgifter vil stadig være knap 4.000 kroner højere end kontanthjælpen. Og det svækker ifølge Ydelseskommissionens formand ikke incitamentet til at tage et arbejde nok til, at der er behov for at lave særskilte tiltag i forbindelse med indretningen af et nyt kontanthjælpssystem.

”Når kontanthjælpsmodtagere får et arbejde, er det typisk lavtlønsjob, og der betaler de relativt lidt tilbage af deres gæld. Det er en lille svækkelse af incitamentet til at tage et arbejde, da de skal begynde at betale af på gælden, men vi synes ikke, det er tungtvejende nok til at gøre noget, inden for det budget til kontanthjælp, som vi havde at gøre godt med,” siger Torben Tranæs og tilføjer, at eventuelle økonomiske midler ville skulle gives til folk i beskæftigelse, hvis problemet med incitamentet skulle mindskes. 

I stedet er gældsspørgsmålet en mere generel problemstilling, som vedrører alle lavtlønsgrupper, påpeger Torben Tranæs.

Er din samlede anbefaling til politikerne, at de ikke behøver være så bekymrede for gældsspørgsmålet, når de forhandler et nyt ydelsessystem på plads?

”Nej, gæld er generelt et stort problem for mange i lavindkomstgruppen, men vores synspunkt dengang var, at det ikke var det mest presserende problem specifikt for folk på kontanthjælp, og det har ikke ændret sig.”

Forhandlinger om gæld i Skatteministeriet

Skatteministeriet har indkaldt til forhandlinger om nye initiativer, der skal forbedre inddrivelsen af gæld. Ifølge Skatteministeriet er gældsinddrivelsen blevet forbedret de senere år, men der er stadig udfordringer. Både ny og eksisterende gæld vokser på grund af renter, og derfor vil regeringen ændre nogle af de rammer, som inddrivelsen i dag er underlagt.

Regeringen forhandler med sine tre støttepartier samt de største borgerlige partier. 

Minister vil sætte fokus på gæld 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil ikke udtale sig om de aktuelle kontanthjælpsforhandlinger, men skriver i et svar, at regeringen er opmærksom på den stigende gæld. 

"Jeg er meget opmærksom på den relativt høje gæld blandt kontanthjælpsmodtagere, og at de kan have svært ved at betale det, de skylder. Det er selvfølgelig vigtigt, at der både er fokus på at forebygge gældsopbygning, og at der er adgang til hjælp til at få gælden nedbragt," skriver han og henviser samtidig til forhandlingerne i Skatteministeriet.

Socialrådgiverne: Lave ydelser fremmer større gæld

Hos Dansk Socialrådgiverforening peger formand Mads Bilstrup dog på, at den stigende gæld hænger tæt sammen med de nuværende niveau for kontanthjælpen.

Derfor bør det primære mål med forhandlingerne om et nyt ydelsessystem være at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, lyder det.

”Der er en klar sammenhæng mellem de lave ydelser, og at personer på kontanthjælp af forskellige årsager optager gæld til det offentlige,” siger han.

Det er blandt andet politibøder og togbøder, børnebidrag og boliglån, der udgør de største udgiftsposter hos kontanthjælpsmodtagerne, påpeger socialrådgiverformanden. Samtidig pointerer han, at gæld til det private kan udgøre et mere presserende problem, end den offentlige gæld.

”Nogle af dem prioriterer at betale af på den private gæld, fordi de bliver truet med inkasso. Derfor betaler de ikke af på gælden til det offentlige,” siger Mads Bilstrup.

Selv om der på papiret vil være en økonomisk gevinst for kontanthjælpsmodtagere ved at få et arbejde, kan gælden og det kaos, det skaber for kontanthjælpsmodtagere, i sidste ende være med til at spænde ben for, at de kommer i arbejde, påpeger han.

Derfor mener Dansk Socialrådgiverforening, at politikerne i forhandlingerne bør overveje at give større mulighed for udsættelse på den automatiske inddrivelse af gælden til det offentlige. Samtidig bør kommunerne forpligtes til at tilbyde gældsrådgivning til personer på kontanthjælp.

”Vi ved, at mange på offentlig forsørgelse enten er på vej til at optage offentlig gæld eller allerede har det, når vi møder dem. Gældsrådgivningen vil kunne give dem et overblik over deres gæld med henblik på at lave et budget, der ser fornuftigt ud. Samtidig skulle rådgivningsfunktionen også kunne hjælpe dem med at opnå gældssanering,” siger Mads Bilstrup.

I alt er 95.400 personer på kontanthjælp. Det er det laveste antal i 15 år. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Victoria Velásquez

MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

Torben Tranæs

Forskningdirektør, professor, VIVE, fhv. vismand, De Økonomiske Råd, fhv. forskningschef, Rockwool Fondens Forskningsenhed
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00